Norges flag
Det norske flag indeholder et mørkeblåt kors med hvide kanter på rød bund. Korset har midten forskudt mod stangen.
De præcise farveangivelser for det norske flag findes i Pantone-systemet. Den røde del af flaget skal have farven PMS 200, den blå skal have PMS 281. De tilsvarende RGB-værdier er 186,12,47 og 0,32,91. Hex-værdierne er #BA0C2F og #00205B.
Koffardiflaget har forholdet 11:8 og statsflaget har forholdet 27:16. De skal have disse proportioner:
Norge brugte fra og med 1600-tallet det danske flag på grund af unionen med Danmark. Det selvstændige Norge indførte i 1814 det danske flag med løven fra det norske rigsvåben i øverste hjørne ind mod stangen. Dette var i brug til 1821. Et fælles unionsflag for Sverige og Norge blev indført i 1815 – det svenske flag med et hvidt kryds på rød bund i øverste hjørne ind mod stangen. Unionsflaget blev brugt som stats- og orlogsflag og som koffardiflag i fjerne farvande.
I 1821 tegnede stortingsmand Fredrik Meltzer det norske flag som vi kender det i dag. Til minde om den netop afsluttede union med Danmark og den daværende union med Sverige tog Meltzer elementer fra begge disse landes flag; Danmarks røde og hvide korsflag med et indlagt kors i Sveriges blå farve. Kombinationen rødt–hvidt–blåt refererede desuden til flere demokratiske staters flag.
I 1844 blev et unionsmærke indført i øverste hjørne ind mod stangen både i det svenske og det norske flag. Det var en blanding af de norske og svenske flagfarver. Unionsmærket var kendt blandt folk under navnet "Sildesalaten". I begyndelsen var unionsflaget meget populært i Norge, fordi det markerede ligestilling mellem de to stater i personalunion.
Den øgende modstand mod unionen førte til, at Stortinget i 1898 vedtog at fjerne unionsmærket fra handelsflaget og statsflaget med virkning fra 1. januar 1899. Unionsmærket blev beholdt i orlogsflaget til unionsopløsningen i 1905. Det rene norske orlogsflag uden unionsmærke kom i brug 9. juni 1905, lige efter at unionen med Sverige blev afsluttet. Sverige beholdt unionsmærket til 1. november 1905.
De præcise farveangivelser for det norske flag findes i Pantone-systemet. Den røde del af flaget skal have farven PMS 200, den blå skal have PMS 281. De tilsvarende RGB-værdier er 186,12,47 og 0,32,91. Hex-værdierne er #BA0C2F og #00205B.
Koffardiflaget har forholdet 11:8 og statsflaget har forholdet 27:16. De skal have disse proportioner:
Norge brugte fra og med 1600-tallet det danske flag på grund af unionen med Danmark. Det selvstændige Norge indførte i 1814 det danske flag med løven fra det norske rigsvåben i øverste hjørne ind mod stangen. Dette var i brug til 1821. Et fælles unionsflag for Sverige og Norge blev indført i 1815 – det svenske flag med et hvidt kryds på rød bund i øverste hjørne ind mod stangen. Unionsflaget blev brugt som stats- og orlogsflag og som koffardiflag i fjerne farvande.
I 1821 tegnede stortingsmand Fredrik Meltzer det norske flag som vi kender det i dag. Til minde om den netop afsluttede union med Danmark og den daværende union med Sverige tog Meltzer elementer fra begge disse landes flag; Danmarks røde og hvide korsflag med et indlagt kors i Sveriges blå farve. Kombinationen rødt–hvidt–blåt refererede desuden til flere demokratiske staters flag.
I 1844 blev et unionsmærke indført i øverste hjørne ind mod stangen både i det svenske og det norske flag. Det var en blanding af de norske og svenske flagfarver. Unionsmærket var kendt blandt folk under navnet "Sildesalaten". I begyndelsen var unionsflaget meget populært i Norge, fordi det markerede ligestilling mellem de to stater i personalunion.
Den øgende modstand mod unionen førte til, at Stortinget i 1898 vedtog at fjerne unionsmærket fra handelsflaget og statsflaget med virkning fra 1. januar 1899. Unionsmærket blev beholdt i orlogsflaget til unionsopløsningen i 1905. Det rene norske orlogsflag uden unionsmærke kom i brug 9. juni 1905, lige efter at unionen med Sverige blev afsluttet. Sverige beholdt unionsmærket til 1. november 1905.
Nationalflag
Land - Norge
Warning: getimagesize(/Image/Map/MP3144096.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
 |
 |
Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.