Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe. Tyrkisk, eller tyrki-tyrkisk, tales af ca. 79 mio. mennesker i verden, heraf stort set alle i Tyrkiet, på Balkanhalvøen, Cypern, og i nyere tid Vesteuropa. Qua sit foreslåede medlemskab af altaisk er tyrkisk langt ude tillige beslægtet med mongolsk. Man skal skelne mellem "det tyrkiske sprog," og den bredere og mere inklusive tyrkiske sprogfamilie der indholder en snes sprog fra Balkan til Øst-sibirien.
Tyrkisk er et agglutinerende sprog, hvor verber og substantiver bøjes i tider, person og tal ved påhæftelse af suffikser på ordets rod. Dette indebærer, at der kan konstrueres meget lange ord, f.eks. 'Çekoslovakyalılaştıramadıklarımızdan mısınız' ('Er i(flertal)/I(formelt)/De(formelt) en af dem, vi ikke kunne tjekkoslovakisere').
Af særlige kendetegn kan nævnes:
* der skelnes ikke mellem han/hun (der anvendes et kønsuspecifikt 'o')
* der er vokalharmoni i alle ord (undtagen låneord og enkelte tyrkiske)
* der anvendes hyppigt foranstillede sætningsforkortelser i stedet for ledsætninger, fx 'Anadolu'da bulunan Ankara çok güzel bir şehir' ('Ankara, der er beliggende i Anatolien, er en meget smuk by').
Tyrkisk er især påvirket af arabisk og blev indtil Kemal Atatürks reform i 1928 skrevet med arabiske bogstaver. Det indeholder en række særlige bogstaver: Ved et forenet Cyperns indtræden i EU vil tyrkisk blive officielt EU-sprog.
* ı – (udtales som slutvokalen i 'dans e ') – /ə/ el. /ɨ/
* ğ – (stumt 'g', udtales ikke) – /Vː/
* ş – (sj) – /ʃ/
Tyrkisk er et agglutinerende sprog, hvor verber og substantiver bøjes i tider, person og tal ved påhæftelse af suffikser på ordets rod. Dette indebærer, at der kan konstrueres meget lange ord, f.eks. 'Çekoslovakyalılaştıramadıklarımızdan mısınız' ('Er i(flertal)/I(formelt)/De(formelt) en af dem, vi ikke kunne tjekkoslovakisere').
Af særlige kendetegn kan nævnes:
* der skelnes ikke mellem han/hun (der anvendes et kønsuspecifikt 'o')
* der er vokalharmoni i alle ord (undtagen låneord og enkelte tyrkiske)
* der anvendes hyppigt foranstillede sætningsforkortelser i stedet for ledsætninger, fx 'Anadolu'da bulunan Ankara çok güzel bir şehir' ('Ankara, der er beliggende i Anatolien, er en meget smuk by').
Tyrkisk er især påvirket af arabisk og blev indtil Kemal Atatürks reform i 1928 skrevet med arabiske bogstaver. Det indeholder en række særlige bogstaver: Ved et forenet Cyperns indtræden i EU vil tyrkisk blive officielt EU-sprog.
* ı – (udtales som slutvokalen i 'dans e ') – /ə/ el. /ɨ/
* ğ – (stumt 'g', udtales ikke) – /Vː/
* ş – (sj) – /ʃ/
Land
-
Tyrkiet
Grundet sin strategiske placering på to kontinenter har Tyrkiets kultur en blanding af østlige og vestlige traditioner: placeringen i det eurasiske område og med en historisk, kulturel og økonomisk indflydelse på området mellem Europa mod vest og Centralasien mod syd, Rusland mod nord og Mellemøsten mod syd har Tyrkiet opnået en strategisk betydning. -
Bulgarien
De første organiserede forhistoriske kulturer i de bulgarske områder fremkom i den neolitiske æra. I løbet af antikken var området både befolket af thrakere, grækere og romere. Fremkomsten af en forenet bulgarsk stat kan spores tilbage til etableringen af det første Bulgarske Rige i 681 e.Kr., som dominerede størstedelen af Balkanhalvøen, og fungerede som et kulturelt centrum for slavere i middelalderen. Efter det andet Bulgarske Riges fald i 1396 blev dets territorier underlagt det Osmanniske Rige i næsten fem århundreder. Den russisk-tyrkiske krig i 1800-tallet førte til dannelsen af det tredje Bulgarske Rige. I de efterfølgende år lå landet næsten konstant i krig med sine naboer, hvilket fik Bulgarien til at alliere sig med Tyskland i begge verdenskrige. I 1946 blev Bulgarien omdannet til en socialistisk etpartistat i form af Folkerepublikken Bulgarien som en del af den sovjet-ledede Østblok. I december 1989 tillod det regerende kommunistparti valg i et flerpartisystem, hvilket efterfølgende førte til Bulgariens overgang til et demokrati og en markedsøkonomi. -
Cypern
Internationalt er Republikken Cypern (Κυπριακή Δημοκρατία, Kıbrıs Cumhuriyeti) anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af øen. I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige tredjedel af øen. Siden er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men den anerkendes kun af Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den græsk-cypriotiske regering på sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen. Før august 1974 var fordelingen af befolkningen på Cypern 80 % græsk og 20 % tyrkisk. Delingen af Cypern består efter august 1974, af en i stor grad etnisk græsk del og en etnisk tyrkisk del. I daglig tale omtales de to områder som "den græske" og "den tyrkiske del" af Cypern. -
Moldova
Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske zar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien. -
Nordmakedonien
Den 12. juni 2018 blev der underskrevet en aftale mellem Makedonien og Grækenland, som ændrede navnet til Republikken Nordmakedonien (gældende fra februar-marts 2019) i stedet for de hidtil anvendte navne Republikken Makedonien (anvendt i republikken selv og anerkendt af en del lande, bl.a. Danmark) og FYROM (former Yugoslav Republic of Macedonia) (anvendt i FN og andre internationale organisationer); aftalen blev ratificeret i de to lande. Dette skete efter uenighed mellem Grækenland og Republikken Makedonien over brugen af navnet Makedonien. Selve navneskiftet fandt sted 12. februar 2019.