Rætoromansk (sprog)
Rætoromansk (rumantsch) er et romansk sprog, som er et af de fire officielle sprog i Schweiz, sammen med tysk, fransk og italiensk. Rætoromansk er nærmest beslægtet med de rætoromanske sprog friulisk og ladin, der tales i visse områder af Norditalien. Ligesom andre romanske sprog stammer det oprindeligt fra vulgærlatin.
Omkring 35.000 rætoromanere taler rætoromansk som modersmål, og disse bor stort set alle i kantonen Graubünden. De fleste rætoromansk-talende er fuldstændig tosprogede, dvs. de taler også tysk eller italiensk på modersmålsniveau. Antallet af rætoromanere udgør 1 % af Schweiz' befolkningstal og 15 % af Graubündens. Omkring 75.000 mennesker kan defineres som rætoromanere og omkring 40.000 mennesker taler sproget rætoromansk.

Land
-
Schweiz
Schweiz har eksisteret som en løs konføderation siden det 13. århundrede. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den 1. august 1291 på en eng i Rütli ved en edsaflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,73 mio. (31. december 2021), hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller konfessionelt en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; 41 procent af schweizerne er romerskkatolske, og 40 procent er protestantiske. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden Wienerkongressen i 1815 anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN. Schweiz er med en BNI per indbygger på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.