Lettisk (sprog)

Lettisk (sprog)
Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland. Der er omkring 1,39 millioner indbyggere i landet, der har det som deres modersmål, og dertil kommer omkring 110.000 mennesker i resten af verden.

Lettisk tilhører den østbaltiske undergruppe af den baltiske sproggruppe inden for den indoeuropæiske sprogfamilie. Af de baltiske sprog er det kun lettisk og dets nærmeste slægtning, litauisk, der fortsat eksisterer. Det skal dog understreges, at selv om de to sprog er beslægtede, er lettiske og litauiske ord temmelig forskellige og forstås normalt ikke af personer med det modsatte sprog som modersmål.

Lettisk er et flekterende sprog med adskillige analytiske former og med syntatiske lån fra tysk. Der er to grammatiske køn i lettisk, han- og hunkøn. Substantiver har syv bøjninger: nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, instrumentalis, lokativ og vokativ.

Udtalemæssigt lægges der – med få undtagelser – tryk på første stavelse.

Land
  • Letland
    Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa. Landet har grænse til Østersøen. Estland og Litauen er Letlands nabolande mod henholdsvis nord og syd. I øst grænser landet op til Rusland og Hviderusland. Landareal 62.249 km². Landet bebos af 1,89 millioner (primo 2021). For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine.

    Letland (Latvija, Latveja, Латвия, Lettland, Lettonia) blev først et konkret geografisk område efter uafhængigheden i 1918. Før den tid var Letland hovedsagelig opdelt i regionerne Livland, Kurland, Semgallen, Letgallen (Latgale) samt større byer med privilegerede rettigheder. Regionernes og byernes administrative størrelser har gennem de forgangne århundreder ændret sig.