Aserbajdsjansk (sprog)

Aserbajdsjansk (sprog)
Aserbajdsjansk sprog, også kaldet azeri, er det officielle sprog i Aserbajdsjan. Sproget tilhører sammen med bl.a. tyrkisk den tyrkiske sprogfamilie. Det er udviklet fra oghuz, som kom fra Centralasien med Seldsjukkerne. Sproget er stærkt påvirket af persisk og arabisk.

Det hedder Azərbaycan dili på aserbajdsjansk. Iranske aserbajdsjanere kalder det ofte for türki. Nogle dialekter af sproget bliver talt i mange dele af Iran, dog for det meste i den nordvestlige del af landet, også kendt som Iransk Aserbajdsjan, hvilket hovedsageligt udgøres af provinserne Zanjan, Østaserbajdsjan, Vestaserbajdsjan og Ardabil, hvor det er det mest dominerende sprog og lingua franca for minoritetssprog som kurdisk, armensk og talysh. Iran er hjemsted for flertallet af dem, der taler azeri. Sproget bliver også brugt i den russiske republik Dagestan, i Sydøstgeorgien, Nordirak og i den østlige del af Tyrkiet.

Der er mellem 45 og 50 millioner, der har Azeri som modersmål, mellem 35 millioner i Iran, 9.2 millioner i Aserbajdsjan og 800.000 i andre mindre fællesskaber ifølge Ethnologue.

Land
  • Aserbajdsjan
    Aserbajdsjan (Azərbaycan officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası)) er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet har kystlinje mod øst til Kaspiske Hav og har mod nord grænse til Rusland, Georgien mod nordvest, Armenien og Tyrkiet mod vest og Iran i syd.

    Landet blev oprindeligt selvstændigt, da det i 1918 erklærede sin selvstændighed fra den kortlivede Transkaukasiske Demokratiske Føderative Republik, der var opstået efter Det Russiske Kejserriges kollaps ved Oktoberrevolutionen i 1917. Den nye Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var den første sekulære stat, hvor hovedparten af befolkingen var muslimer. Den Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var dog kortlivet, og med støtte fra russiske bolsjevikker blev landet i 1920 omdannet til en sovjetrepublik under navnet Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og landet blev optaget i Sovjetunionen.
  • Georgien
    Georgien (საქართველო, ) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa. Landet har grænser til Rusland i nord og øst, Tyrkiet og Armenien i syd, Aserbajdsjan i sydøst, og Sortehavet i vest. Hovedstaden er Tbilisi.

    Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2.
  • Tyrkiet
    Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion. Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan (eksklaven Nakhitjevan) og Iran mod øst; og Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet og Cypern ligger mod syd, mens det Ægæiske Hav og de Ægæiske Øer ligger mod vest og Sortehavet mod nord. Marmarahavet og det Tyrkiske Stræde (Bosporus og Dardanellerne) adskiller Anatolien og Thrakien. Det opfattes generelt som grænsen mellem Asien og Europa, hvormed Tyrkiet er et transkontinentalt land. Kurderne udgør den største minoritet og ca. en femtedel af landets samlede befolkning. Tyrkiet bliver ofte kritiseret for undertrykkelse af kurderne.

    Grundet sin strategiske placering på to kontinenter har Tyrkiets kultur en blanding af østlige og vestlige traditioner: placeringen i det eurasiske område og med en historisk, kulturel og økonomisk indflydelse på området mellem Europa mod vest og Centralasien mod syd, Rusland mod nord og Mellemøsten mod syd har Tyrkiet opnået en strategisk betydning.