Armensk (sprog)

Armensk (sprog)
Armensk (armensk: հայերեն [hɑjɛˈɾɛn] hajeren ) er et indoeuropæisk sprog, som er det eneste sprog på den armenske gren. Det er det officielle sprog i Armenien og i Artsakh. Historisk set er sproget blevet talt rundt omkring i det armenske højland, og i dag tales det af armeniere verden over. Armensk er siden år 405 blevet skrevet med sit eget skriftsystem, det armenske alfabet. Der er to overordnede dialekter: østarmensk og vestarmensk

Land
  • Armenien
    Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն, ), er en suveræn stat i Kaukasus i det østligste Europa. Det bjergrige land grænser op til Georgien i nord, Aserbajdsjan i øst, Iran og en eksklave tilhørende Aserbajdsjan i syd og Tyrkiet mod vest. Armenien har et areal på 28.203 km² og har indbyggere. Hovedstaden hedder Jerevan og er beliggende nær grænsen til Tyrkiet.

    Landet har i århundreder været korsvejen mellem øst og vest. Armenien deltager aktivt i SNG-samarbejdet og er medlem bl.a. af FN, Europarådet, WTO og OSCE.
  • Aserbajdsjan
    Aserbajdsjan (Azərbaycan officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası)) er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet har kystlinje mod øst til Kaspiske Hav og har mod nord grænse til Rusland, Georgien mod nordvest, Armenien og Tyrkiet mod vest og Iran i syd.

    Landet blev oprindeligt selvstændigt, da det i 1918 erklærede sin selvstændighed fra den kortlivede Transkaukasiske Demokratiske Føderative Republik, der var opstået efter Det Russiske Kejserriges kollaps ved Oktoberrevolutionen i 1917. Den nye Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var den første sekulære stat, hvor hovedparten af befolkingen var muslimer. Den Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var dog kortlivet, og med støtte fra russiske bolsjevikker blev landet i 1920 omdannet til en sovjetrepublik under navnet Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og landet blev optaget i Sovjetunionen.
  • Georgien
    Georgien (საქართველო, ) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa. Landet har grænser til Rusland i nord og øst, Tyrkiet og Armenien i syd, Aserbajdsjan i sydøst, og Sortehavet i vest. Hovedstaden er Tbilisi.

    Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2.
  • Libanon
    Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien. Libanon omfatter et areal på 10.452 km2 og har ca. 6 mio. indbyggere. Landet har kystlinje til Middelhavet og grænser op til Syrien mod nord og øst og Israel mod sydvest. Trods sin forholdsvis ringe udstrækning er landskabet yderst sammensat og består af fire hovedområder: kysten, et bjergbælte nær kysten, Bekaa-dalen samt Antilibanon-bjergkæden og Hermonbjerget ved grænsen mod Syrien. Langs kysten er en smal stribe frugtbart lavland. Klimaet varierer fra subtropisk klima med varme somre og milde, regnfulde vintre ved kysten til meget tørkepræget inde i landet.

    Landet gennemgik en blodig og ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og Hizbollah i det omstridte Shebaa Farms område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og FN. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005.
  • Mesopotamien
    Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos). Der sigtes til området mellem floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak. Flere oldtidskulturer har ligget i dette område: Siden ca. 5000 f.Kr. har der været byer og paladser fra skiftende kulturer.

    Den ældst kendte sumeriske tid omfattende bl.a. Ur- og Uruk-kulturen. Arkæologiske udgravninger i det nordlige Mesopotamien har påvist endnu ældre kulturer, men sumererne kendes som den ældste relativt dokumenterede civilisation, idet der er fundet talrige lertavler med sumerisk kileskrift, som beskriver et organiseret samfund.
  • Syrien
    Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden. Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.

    I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.