Euro

Euro
€
Euro ['öwro] (repræsenteret ved eurosymbolet: €) (EUR) er den officielle valuta i eurozonen. Euroen anvendes af ca. 344 mio. borgere i de 20 EU-lande, der tilhører eurozonen. Seks lande udenfor EU benytter ligeledes euroen som møntenhed. Euroen er valutaen i ØMU'en, og medlemslandene er underlagt en række krav til den økonomiske politik. Den nye europæiske valuta blev indført den 1. januar 1999 (1. januar 2002 blev euroen indført som fysisk betalingsmiddel) af Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederland, Irland, Italien, Luxemborg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Slovenien indførte euroen den 1. januar 2007, og Cypern og Malta fulgte efter 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009, og Estland indførte euroen den 1. januar 2011. Letland indførte euroen 1. januar 2014, i Litauen blev den indført 1. januar 2015 og i Kroatien 1. januar 2023.

Andre EU-lande skal tilslutte sig euroen, hvis visse kriterier er opfyldte. Danmark har længe opfyldt samtlige kriterier og kunne derfor indføre euroen om ønskeligt, men Danmark har et retsforbehold mod at skulle blive medlem af eurozonen. I 2019 var der ifølge eurobarometer 26 % af danskere, som gik ind for at Danmark skal have euroen.

Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for). I 2008 bebudede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en kommende ny euro-afstemning, men siden er spørgsmålet forsvundet fra den aktuelle politiske dagsorden.

Sverige stemte ved en folkeafstemning den 14. september 2003 nej til euroen.

Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt am Main har ansvaret for implementeringen af pengepolitikken i euroområdet, hvilket primært sker gennem fastsættelsen af de pengepolitiske styringsrenter. Blandt de økonomiske mål prioriteres bekæmpelse af inflation højest.

Der findes to serier af eurosedler. Den første serie består af syv forskellige seddelværdier: 5 €, 10 €, 20 €, 50 €, 100 €, 200 € og 500 €. Den anden serie – Europa-serien – består af seks seddelværdier. Med udstedelsen af 100- og 200‑eurosedlerne den 28. maj 2019 er serien komplet. Der bliver ingen ny 500-euroseddel. Møntserien består af otte mønter: 1 ¢, 2 ¢, 5 ¢, 10 ¢, 20 ¢, 50 ¢, 1 € og 2 €.

20¢-mønten har form som en "spansk blomst", hvilket vil sige den er rund med indadgående buer.

For det første bruges euroen af de 20 medlemmer af ØMU'en: Belgien, Cypern, Estland, Finland (inkl. Ålandsøerne), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig. Nogle områder uden for Europa betragtes som dele af deres moderlande og tilhører derfor denne kategori: Martinique, Guadeloupe, Fransk Guiana, Mayotte, Saint-Martin og Réunion (alle dele af Frankrig), Madeira og Azorerne (dele af Portugal), og De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla (dele af Spanien).

Derudover anvender Monaco, San Marino og Vatikanstaten euro. De tre stater indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union pr. 1. januar 1999 og fik ret til at udstede euro-mønter med deres egne nationale sider pr. 1. januar 2002. Andorra indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union om benyttelse af euroen den 1. april 2012 med ret til at præge egne euromønter fra 1. juli 2013.

Montenegro og Kosova bruger også euro, men de har ingen formel aftale herom, og de udsteder derfor ikke deres egne euro-mønter.
Land
  • Mayotte
    Mayotte er en ø og et fransk oversøisk departement (DOM) i den nordlige ende af Mozambiquekanalen i det Indiske Ocean mellem det nordlige Madagaskar og det nordlige Mozambique nær øgruppen Comorerne som den tidligere var medlem af. Øen er 34 km lang og har et areal på 375 km². I juli 2003 var indbyggertallet på ca. 178.000. Øens hovedstad hedder Mamoudzou. Tidligere (frem til 1977) var byen Dzaoudzi hovedstad.

    Mayotte er ligesom de nærtliggende Comorerne en vulkanø. Den rejser sig stejlt fra havet til en største højde over havet på ca. 660 m ved Mont Bénara. Der er to vulkanske centrer, Pic Chongui på 594 m mod syd og Mont M'Tsapéré på 572 m mod nord. Mont Bénara ligger mellem disse to.
  • Franske Sydlige og Antarktiske Territorier
    • 1 : Bassas da India

    • 2 : Europaøerne
  • Andorra
    Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra (Principat d'Andorra), er en suveræn mikrostat i Sydeuropa. Andorra er en indlandsstat, der ligger mellem Frankrig og Spanien i den østlige del af bjergkæden Pyrenæerne. Den har et areal på og et befolkningstal på indbyggere.

    Gennem århundreder har Andorra været et diarki med to samfyrster som statsoverhoveder: biskoppen af Urgell og Frankrigs statsoverhoved. Ordningen med to samfyrster blev traktatfæstet i 1278. Først i 1993 blev landet en suveræn stat efter at have indgået en aftale om dette med Frankrig og Spanien. Dermed blev Andorra et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund og blev optaget som medlem i FN, Europarådet og en række andre internationale mellemstatslige organisationer.
  • Belgien
    Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa. Det grænser op til Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Luxembourg og Nordsøen. Belgien er et tætbefolket land. Det har et samlet areal på 30.528 kvadratkilometer (landareal 30.230) og et indbyggertal på. Belgien ligger på grænsen mellem det germanske og romanske Europa og er således hjemsted for to lingvistiske hovedgrupper: De nederlandsktalende flamlændere, som udgør omkring 59 % af befolkningen, og de fransktalende vallonere, som udgør cirka 41 %. Der findes desuden en lille gruppe tysktalende i den østlige del af landet.

    De moderne stater Belgien, Nederlandene (Holland) og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene. Foruden de nuværende Benelux-lande, omfattede dette område oprindeligt også mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland. Regionen blev på latin kaldt Belgica, som var afledt af navnet på den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet var det nuværende Belgien et blomstrende kultur- og handelscentrum. Fra det 1500-tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830, da Belgien løsrev sig fra Nederlandene, tjente Belgien i flere tilfælde som krigsskueplads for Europas stormagter. Landet blev derfor kendt som ”Europas slagmark”, hvilket yderligere blev forstærket under begge verdenskrige.
  • Cypern
    Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca. 100 km syd for Tyrkiet.

    Internationalt er Republikken Cypern (Κυπριακή Δημοκρατία, Kıbrıs Cumhuriyeti) anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af øen. I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige tredjedel af øen. Siden er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men den anerkendes kun af Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den græsk-cypriotiske regering på sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen. Før august 1974 var fordelingen af befolkningen på Cypern 80 % græsk og 20 % tyrkisk. Delingen af Cypern består efter august 1974, af en i stor grad etnisk græsk del og en etnisk tyrkisk del. I daglig tale omtales de to områder som "den græske" og "den tyrkiske del" af Cypern.
  • Estland
    Estland ; (Eesti, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km². Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord. Estland har et samlet areal på 45.227 km², heraf vand 2.839 km², landareal på 42.388 km², og har et fugtigt fastlandsklima.

    Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter, som er statslige, ikke kommunale, forvaltningsenheder, og 79 (siden 24. oktober 2017) kommuner, heraf 15 bykommuner ((ental) linn) og 64 landkommuner ((ental) vald), og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på 1.331.824 (31. december 2021) er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 31. december 2021 boede 614,567 indbyggere i amtet Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (142,62 (uden Tallinn kommune 42,59) indbyggere per km²), som Tallinn (437.817 indbyggere på 159 km² med 2.753 indbyggere per km² (31. december 2021)) er en del af, og 717.257 (18,83 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine.
  • Finland
    Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Sverige i nordvest, Norge i nord, og Rusland i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger Estland. Som et nordisk land tilhører Finland den geografiske region Fennoskandinavien, der foruden Finland også består af Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,54 millioner indbyggere (2020) bor størstedelen i den sydlige del af landet. 88,7 % af befolkningen er etniske finner, som taler det uralske sprog finsk, der ikke er beslægtet med de skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en parlamentarisk republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, Ålandsøerne med 16 kommuner. I hovedstaden Helsinki bor omkring 650.000 mennesker, mens der i Hovedstadregionen bor cirka 1,4 millioner mennesker, som samlet står for en tredjedel af landets BNP.

    Der har boet mennesker i Finland, siden isen trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden. De første indbyggere var jægere og samlere, som brugte stenredskaber, der deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge. Lertøj gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den kamkeramiske kultur kom til det finske område. Landbruget blev sandsynligvis først indført, da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystområder for omkring 5.000 år siden. I bronze- og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som baltiske kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: Det egentlige Finland, Tavastland og Karelen.
  • Frankrig
    Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 kilometer), til Surinam og til Sint Maarten.

    Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.
  • Grækenland
    Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

    Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
  • Holland
    Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke ) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien.

    Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.780.000 indbyggere i oktober 2022, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 531 indbyggere per km² landareal, 428 per km² samlet areal.
  • Irland
    Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km². Øen Irland ligger vest for Storbritannien, og hovedparten af øen har siden 1921 udgjort Republikken Irland. Resten (ca. en sjettedel) udgøres af Nordirland, der er en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland).

    Irlands samlede befolkning er på lige under seks millioner (2006). Deraf 4.239.848 i Republikken Irland (1,7 mio. i Dublin-regionen) og omkring 1,7 mio. i Nordirland (0,6 million i Belfast).
  • Italien
    Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen").

    De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
  • Letland
    Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa. Landet har grænse til Østersøen. Estland og Litauen er Letlands nabolande mod henholdsvis nord og syd. I øst grænser landet op til Rusland og Hviderusland. Landareal 62.249 km². Landet bebos af 1,89 millioner (primo 2021). For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine.

    Letland (Latvija, Latveja, Латвия, Lettland, Lettonia) blev først et konkret geografisk område efter uafhængigheden i 1918. Før den tid var Letland hovedsagelig opdelt i regionerne Livland, Kurland, Semgallen, Letgallen (Latgale) samt større byer med privilegerede rettigheder. Regionernes og byernes administrative størrelser har gennem de forgangne århundreder ændret sig.
  • Luxembourg
    Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg, Grand-Duché de Luxembourg, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa. Det grænser til Belgien mod nord og vest, Tyskland mod øst og Frankrig i syd. Luxembourg har et indbyggertal på 626.108 og et areal på 2.586 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af de mindste suveræne stater i Europa.

    Officielle sprog er i dag fransk, Letzeburgsk (et med tysk beslægtet sprog) og tysk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2. Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sprog. Fra 1984 blev det lokale sprog, letzeburgsk, et officielt sprog, og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil var betegnet som en tysk dialekt. I grundskolen (bh.-6. klasse) tales letzeburgsk og skrives tysk, mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse), hvor undervisningen foregår på fransk.
  • Malta
    Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien. Republikken Malta (Repubblika ta’ Malta) fordeler sig på tre beboede øer hovedøen Malta (246 km²), Gozo (67km²), Comino (3 km²) og de ubeboede småøer Cominotto (0,25 km²), Filfla (6 ha), St. Paul’s Islands (10 ha) og Fungus Rock (0,6 ha). Malta har omkring 400.000 indbyggere på et areal, der er omtrent halvt så stort som Bornholm. Dermed er Malta et af verdens tættest befolkede lande. Det nationale sprog er maltesisk, men engelsk har også status som officielt sprog, og mange maltesere taler desuden italiensk. Malta har et subtropisk klima og et koralhav.

    Malta var en britisk koloni som blev selvstændigt den 21. september 1964 efter at have været under Storbritanniens styre i 174 år. Først 10 år senere, nemlig i 1974, fik Malta sin totale uafhængighed fra Storbritannien og blev en republik. Den 1. maj 2004 blev Malta optaget i EU som unionens mindste land. Den 1. januar 2008 blev euro indført i Malta og afløste maltesiske lira, der havde afløst maltesiske pund. Hovedøen Malta er opdelt i to regioner med fem distrikter. Gozo og Comino danner sammen den tredje region og det sjette distrikt. Navnet Malta går tilbage til den fønikiske betegnelse for et tilflugtssted, grækerne kaldte øen Melite (Μελίτη), hos romerne hed den Melita.
  • Monaco
    Monaco, officielt Fyrstendømmet Monaco (Principauté de Monaco), er en suveræn bystat, land og mikrostat på Rivieraen i Vesteuropa. Frankrig grænser op til landet på tre sider, mens den sidste del grænser op til Middelhavet. Monaco er omkring 15 km fra statsgrænsen til Italien.

    Monaco har et areal på 2,02 km2, hvilket gør det til verdens næstmindste land efter Vatikanet. I 2018 havde landet på 38.682 indbyggere, hvilket giver en befolkningstæthed på 19.009 indbyggere per km2, der gør det til verdens mest tætbefolkede land. Monaco har en grænse på 5,47 km, verdens korteste kystlinjer på omkring 3,83 km (hvis man ser bort fra kystlinjeparadokset) og en bredde der varierer fra 1700 til 349 m. Det højeste punkt i landet er en smal sti kaldet Chemin des Révoires på skråningerne til Mont Agel, i Les Révoires Ward, der ligger omkring 161 moh. Monacos mest befolkningsrige Quartier er Monte Carlo og den mest befolkningsrige Ward er Larvotto/Bas Moulins. Ved hjælp af landvinding har Monacos landmasse blevet udvidet med 20 procent. I 2005 havde landet et areal på kun 1,974 km2 Monaco er kendt for at være det dyreste og rigeste sted på jorden som følge af landets skatteregler. I 2014 bestod 30% af befolkningen af millionærer (i amerikanske dollar).
  • Montenegro
    Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republik på Balkan. Montenegro grænser op til Adriaterhavet, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kosovo og Albanien.

    Den 21. maj 2006 afholdt Montenegro en folkeafstemning om opløsning af unionen med Serbien. Dagen efter viste det statskontrollerede resultat, at 55,5% havde stemt for uafhængighed, hvilket var lidt mere end de krævede 55%. Som følge heraf erklærede Montenegros regering landet uafhængigt pr. 3. juni 2006.
  • Portugal
    Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa. Landet grænser op til Spanien i nord og øst og er ellers omgivet af Atlanterhavet i vest og syd. I Atlanterhavet ligger øgrupperne Madeira og Azorerne, som har udstrakt selvstyre.

    Portugal blev grundlagt i 1139, da Afonso 1. proklameredes konge. Det nye kongerige ekspanderede mod syd til Algarve, hvorfra maurerne blev endeligt fordrevet i løbet af det 13. århundrede. I det 15. århundrede begyndte portugisiske søfolk at udforske den afrikanske kyst. Dette blev begyndelsen til Portugals storhedstid. En ekspansiv periode med udforskning af verdenshavene, hvor søvejene til Indien og Brasilien blev opdaget. Portugisiske kolonier blev grundlagt i både Asien, Sydamerika og Afrika. Handlen med slaver, guld og krydderier gjorde for en tid Portugal til et af verdens rigeste lande, og Lissabon til en af Europas største handelsbyer. Under den senere afkolonisering og industrialisering kom Portugal som udpræget landbrugsland og med diktaturstyre til at stå svagt i Europa, men opnåede med demokratiets indførelse i 1974 politisk stabilitet og med optagelsen i EF (EU) i 1986 et økonomisk løft.
  • San Marino
    Republikken San Marino (på italiensk: Repubblica di San Marino ) er verdens femtemindste land. Det er helt omsluttet af Italien og ligger mellem regionerne Emilia-Romagna og Marche, tæt ved den adriatiske kyst og Rimini. Oven på fjeldklippen Monte Titano ligger fæstningsværket La Guaita. San Marino er en af de ældste republikker i verden. Den første forfatning er fra 1263.

    Republikken ligger vest for Rimini og nyder godt af tre millioner turister pr. år, som med euro som valuta køber momsfrit ind i de mange butikker. De sparer moms på 20%, der findes i Italien. Landets økonomi er derfor stærkt afhængig af turisme, foruden finanssektoren og produktion. San Marino er kendt for dets Formel 1 løb, Grand Prix di San Marino, der mellem 1981 og 2006 blev afviklet første søndag i maj på Autodromo Enzo e Dino Ferrari. Her døde den legendariske brasilianske firdobbelte verdensmester Ayrton Senna i 1994.
  • Slovakiet
    Slovakiet er en stat i Centraleuropa. Landet er omgivet af land på alle sider: Østrig, Ungarn, Ukraine, Polen og Tjekkiet.

    Den 6. oktober 1938 erklærede Slovakiet, der fra 1918 havde været en del af Tjekkoslovakiet, sit selvstyre inden for rammerne af Tjekkoslovakiet. Den 31. oktober 1938 udstak Hitler retningslinjer for Tjekkoslovakiets fremtid, der indebar at Slovakiet blev en "selvstændig" stat under stærk tysk indflydelse. Den slovakiske stat blev udråbt den 14. marts 1939 og eksisterede indtil afslutningen af 2. verdenskrig. Derefter var den igen en integreret del af Tjekkoslovakiet, der udviklede sig til en demokratisk stat efter vestligt mønster efter Østblokkens fald i 1989.
  • Spanien
    Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

    Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
  • Tyskland
    Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

    Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
  • Åland
    Åland (på dansk også Ålandsøerne, finsk: Ahvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca. 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over 6.500 øer og skær. Hovedstaden er Mariehamn.

    Ifølge Folkeforbundets beslutning i 1921 blev øerne en demilitariseret zone og kom under finsk styre, men med internt selvstyre. Flertallet af Ålandsøernes indbyggere har et reserveret forhold til det finske hovedland, men er tilfreds med den nuværende autonomstatus.
  • Østrig
    Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 9.027.999 indbyggere (1. april 2022), hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.

    Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef.
  • Guadeloupe
    Guadeloupe er et fransk oversøisk departement i Caribien (DOM-ROM) bestående af en række øer med et samlet areal på 1.628 km². Øgruppen har 400.736 indbyggere og tilhører de Små Antiller. Øgruppen består af øerne Basse-Terre, Grande-Terre, la Désirade, Marie-Galante samt les Saintes. 10 % af arealet udgøres af nationalparken Parc national de la Guadeloupe og havreservatet Grand Cul-de-Sac Marin Nature Reserve.

    Den 7. december 2003 valgte beboerne på Saint-Barthélemy og Saint-Martin, for en status som en fransk kollektivitet (COM) adskilt fra Guadeloupe. Valget blev ratificeret ved lov den 21. februar 2007.
  • Martinique
    Martinique er en ø og et fransk oversøisk departement (nummer 972) og en oversøisk region, som er beliggende i Caribien nord for Trinidad og Tobago. Øen har et areal på 1.128 km² og ca. 430.000 indbyggere. Hovedstaden er Fort-de-France. Martinique er ligesom Guadeloupe og Guyana en del af EU.

    Martinique var, med undtagelse af korte perioder hvor den var under britisk kontrol, fra 1635 til 1946, hvor den blev transformeret til et departement, en fransk koloni. I 1902 blev Martiniques daværende hovedstad, Saint-Pierre, ødelagt af et stort vulkanudbrud, og byens befolkning på ca. 30.000 omkom. De eneste to overlevende var byens skomager og en kriminel, der sad i byens fængsel.
  • Saint-Barthélemy
    Saint Barthélemy (også kendt under forkortelserne Saint Barts på engelsk og Saint Barth på fransk) er en lille ø i Caribien. Fra 2007 udgør den en fransk oversøisk kollektivitet. Før dette var den del af det oversøiske departementet Guadeloupe. På øen bor der cirka 6.800 mennesker, og det officielle sprog er fransk. St. Barths er kun 10 km lang og knap 4 km på det bredeste sted, i alt cirka 25 km² i størrelse.

    Denne lille ø var Sveriges sidste koloni. Kong Gustav III af Sverige byttede sig til den fra Frankrig i 1784. Næsten hundrede år senere, i 1878 solgte svenskerne den tilbage til franskmændene, men den dag i dag findes der mange spor fra svensketiden. Hovedstaden på øen er Gustavia, som blev opkaldt efter Gustav III.
  • Saint-Martin
    Saint-Martin er fransk collectivité d'outre-mer beliggende på den caribiske ø Saint Martin. Øen er delt med det hollandske Sint Maarten. Den franske del optager den nordlige halvdel af øen.

    Hovedstaden hedder Marigot, hvor der i 2006 boede 5.700 mennesker.
  • Saint-Pierre og Miquelon
    Saint-Pierre og Miquelon er en lille øgruppe i Nordamerika, der tilhører Frankrig. Den har status af oversøisk kollektiv. Hovedstaden hedder Saint-Pierre.

    Øgruppen blev et fransk département i 1976, men status blev ændret i 1985, da Saint-Pierre og Miquelon i stedet blev et territorium med særlig status (collectivité territoriale à statut particulier). Øgruppen er garanteret et begrænset selvstyre fra Frankrig. Saint-Pierre og Miquelon er ikke medlem af EU, men anvender euro som valuta.
  • Fransk Guyana
    Fransk Guyana (eller Guiana, Guyane eller Guyane française på fransk) er et oversøisk fransk departement (département et région d'outre-mer, DOM-ROM) [1]. Guyana ligger på den caribiske kyst i Sydamerika. Hovedstaden i Fransk Guyana hedder Cayenne. Fransk Gyuana er ligesom Martinique og Guadeloupe en den del af DOm og tilhører dermed EU området.

    I Fransk Guyana finder man blandt andet ESAs [2] affyringscenter i Kourou og Djævleøen som en af tre kaldet 'Iles de salut'.