Kort (geografi) - Tadsjikistan (Republic of Tajikistan)

Tadsjikistans flag

Tadsjikistan (officielt: Republikken Tadsjikistan; Тоҷикистон, ; tidligere kendt som den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik) er et bjergrigt land i Centralasien. Det er en indlandsstat med grænser til Afghanistan mod syd, Folkerepublikken Kina mod øst, Kirgisistan mod nord og Usbekistan mod vest. Landet beboes primært af tadsjikker, som deler kultur og historie med iranerne og som taler tadsjikisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tadsjikistan betyder tadsjikernes land). Området var engang centrum for Samanidriget. Tadsjikistan blev i det 20. århundrede indlemmet i Sovjetunionen.

De første mennesker bosatte sig i området, som nu er Tadsjikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det persiske rige. Før Kristus var det del af Bactria-imperiet. Arabere kom med islam i det 7. århundrede. Samanidriget erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne tog senere kontrol over området, og Tadsjikistan blev del af Bukhara-emiratet.

I det 19. århundrede, begyndte det russiske imperium at ekspandere og spredte sig i Centralasien. I løbet af imperialismen, fik russerne kontrol over Tadsjikistan. Efter at tsaren blev væltet i 1917, førte tadsjikisk guerillakrig mod bolsjevikarméer i et desperat forsøg på at beholde uafhængighed. Bolsjevikkerne fik overtaget efter fire år med krig, da moskéer og landsbyer blev brændt til grunden og befolkningen blev kraftig undertrykt.

Som del af Sovjetunionen, blev Tadsjikistan oprindelig grupperet med det som nu er Usbekistan i den tadsjikiske autonome SSR, og den forblev ligesom andre sovjetrepublik ker med tanke på levestandard, uddannelse og industri. I 1970'erne begyndte islamiske undergrundspartier at tage form og fik samlet flere tadsjiker mod Sovjetunionen men virkelige sammenstød skete ikke før 1990. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning erklærede Tadsjikistan sig uafhængig.

Efter uafhængigheden led Tadsjikistan under en ødelæggende borgerkrig, der varede fra 1992 til 1997. Aktørerne i borgerkrigen var ofte præget af stammetilhørsforhold. Emomali Rahmonov var den første leder af nationen og er fortsat præsident i landet. Han er blevet beskyldt for etnisk udrensning af andre etniske grupper i løbet af borgerkrigen. I 1997 blev en våbenhvile indgået mellem Rahmonov og oppositionspartierne ("Forenet Tadsjikisk Opposition"). Fredelige valg blev afholdt i 1999, hvor Rahmonov blev genvalgt næsten enstemmigt. Valget er dog af oppositionen anset som ikke-demokratiske.

Russiske tropper er fortsat stationeret i det sydlige Tadsjikistan, for at bevogte grænsen mod Afghanistan. Efter terrorangrebet 11. september 2001 har også amerikanske tropper været stationeret i landet.

Efter afslutningen på borgerkrigen har politisk stabilitet og hjælp fra udlandet tilladt økonomien at gro. Landets naturressourcer som bomuld og aluminium har bidraget meget til den gradvise forbedring.