Saint Lucia
 |
 |
| Saint Lucias flag | |
Øen blev opdaget omkring 1500 af den spanske opdagelsesrejsende Juan de la Cosa. I 1664 hævdede guvernøren af Saint Kitts, Thomas Warner, suverænitet over Saint Lucia for England, og han sendte 1000 mænd for at beskytte øen mod Frankrig, men efter blot to år var de blevet reduceret til 86, resten var for størstedelen døde af sygdom. I 1666 forsøgte også det Fransk Vestindiske Kompagni at tage kontrol over øen.
Gennem det 18. århundrede begyndte kolonisterne at dyrke sukkerrør, hvilket gjorde øen meget attraktiv, da sukker var meget værdifuldt på det tidspunkt. Det var af denne grund, at øen flere gange skiftede ejerskab mellem Frankrig og England. I august 1791, kort efter den franske revolution, begyndte slaverne at gøre oprør på godserne og guvernøren flygtede.
Efter Napoleonskrigene blev øen overdraget til England ved traktaten indgået i Paris. 1814 blev øen en britisk koloni. I 1836 blev slaveriet afskaffet i hele det Britiske imperium og slaverne fik fuld frihed i 1838. Øen fik selvstyre i 1967. I midten af det 20. århundrede sluttede Saint Lucia sig til Vestindien-føderationen efter at være blevet opløst som koloni. I 1979 fik Saint Lucia fuld selvstændighed under John Compton.
