Marshalløerne (Republic of the Marshall Islands)
Af øens tre aviser er Marshall Islands Journal den største. Avisen udkommer to gange om ugen. En statsejet og to private radiostationer sender på engelsk og på de lokale sprog.
Øerne var allerede 2.000 år før Kristi fødsel beboet af indvandere fra Mikronesien, men man ved ikke meget om øernes tidligste historie.
I 1526 opdagede spanieren Alonso de Salazarsom den første europæer øerne. I 1529 nåede den spanske søfarer Alvaro de Saavedra øerne, men gjorde ingen videre krav på øerne gældende, og øerne blev først genopdaget, da den engelske kaptajn John Marshall i 1788 besøgte dem, og øerne har senere fået navn efter ham. I begyndelsen af 1800-tallet kortlagde den tysk-baltiske opdager Otto von Kotzebue, der var officer i den russiske marine, for første gang øerne. Efter at et tysk handelsselskab i 1885 oprettede en afdeling på øerne, overtog den første kejserlige kommissær Wilhelm Knappe i 1886 højhedsrettighederne for Tyskland. 1906 blev øerne officielt en del af den tyske koloni Deutsch-Neuguinea.
Japan besatte øerne i 1914 og oprettede flere militærbaser. Nationernes Forbund gav Japan øerne som mandatområde i 1920. I den 2. Verdenskrig erobrede USA Kwajalein-atollen den 31. januar 1944 på grund af den strategtiske beliggenhed. (slaget om Marshalløerne). I løbet af få uger erobrede USA 30 andre øer og oprettede en militærbase på Majuro. Øerne blev i 1947 en del af det USA-styrede UN Trust Territory of the Pacific Islands. I 1979 underskrev Marshalløerne en samarbejdsaftale med USA, som trådte i kraft 1986, hvor øerne blev en selvstændig stat. USA varetager forsvarspolitiken og bidrager til en stor del af økonomien igennem Marshalløernes medlemskab af Compact of Free Association.
Indtil 1960erne gennemførte USA atomprøvesprængninger på Bikini-Atoll og Eniwetok. Efter at de oprindelige indbyggere kom tilbage blev der målt for høj radioaktivität, og indbyggerne måtte igen flyttes til et andet område.