Kort (geografi) - Gotland

Gotland er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet. I øens danske tid blev den kaldt Gulland. Øen udgør, sammen med nogle mindre øer, et län. Visby er øens hovedby, og der er kun én kommune, Gotlands kommun. Gotland er det område i Sverige, som er rigest på fortidsminder, og der findes 92 kirker fra middelalderen.

Gotland, med Fårö, Stora Karlsö og flere ubeboede holme, opstod i Weichsel-istiden som følge af geologiske landhævninger. Øen blev først beboet af jægere og samlere. Der er fundet 8.000 år gamle skeletter i to gamle bebyggelser nord for Visby. Omkring 2000 f. Kr. blev jægerne fortrængt af agerdyrkere. Jernalderen begyndte her, som i den øvrige del af Skandinavien, 500 år f. Kr, og den tids bopladser menes også at have tjent som handelspladser: Eksempelvis har arkæologerne fundet ildsten, som stammer fra det sydlige Sverige. Pilespidser af skifer kom fra Norrland og rav fra den sydlige del af Østersøen.

Gotland har mange fortidsminder. Skibssætninger og billedsten er elementer, som sandsynligvis har sin oprindelse på Gotland. Fra 700-tallet findes et stort antal billedstene, som ofte viser sejlende både med sværd- og skjoldførende besætninger. Et eksempel er Hunningestenen, som er udstillet på Gotlands Museum Fornsalen, i Visby''. ''

I landskabet ses mange gravhøje og omkring 400 runesten og bautasten. Kylverstenen viser det første fuldstændige runealfabet. Også stenkister er talrige. Gravrøser og helleristninger fuldstændiggør fortidsminderne. Træfæstningen Bulverket i søen Tingstädeträsk er et enestående anlæg fra denne tid. Sjældent er også gravpladsen Trullhalsar ved Anga på Gotlands østkyst, som der også findes et eksempel på i det nuværende Polen. Der er også gravpladser i Lilla Bjärs og i Lilla Ihre. Fra den samme tid er der borganlæg i Stora Havor, Grogarnsberget, Herregårdsklint, Styrmansberg og Torsburg. På kirken Fröjels kyrkas kirkegård ved Visby ligger der en 10 x 9 meter stor nordisk labyrint fra fortiden.

I vikingetiden udviklede Gotland sig til et af de rigeste områder i det nordlige Europa. Store fund af udenlandske mønter fortæller om øens livlige handel, ikke kun i Visby, da møntfundene er spredt over hele øen. Gotlands handelsbønder drev omfattende handel mellem Vest- og Østeuropa. De ejede blandt andet handelsstedet Gutagård i Novgorod og en handelsplads i London. En af gotternes særlige handelsvarer var egernets vinterpels. Egernets tykke vinterpels er blågrå på ryggen og lys på bugen, og den fine pels var eftertragtet af kongehuse i hele Europa. Man handlede også med eksempelsvis bivoks fra Østeuropa.

Fra 1200-tallet var Visby et vigtigt sæde for det fremvoksende hansaforbund – sammenslutningen af nordeuropæiske handelsbyer i 1100-1600-tallet. Byens befolkning var delvis tysk. Den tyske befolknings magt har dog været kraftigt overdrevet i historieskrivningen. Senere tids forskning viser, at gotlændingerne i byen igennem middelalderen var den toneangivende befolkningsdel. I hele 1200-tallet var de repræsentanter for dem, som havde det afgørende ord, eksempelvis om den vigtige Ruslands-handel. Gotlændingerne i Visby var kraftigt påvirket af den tyske kultur sydfra. Det var også de gotlandske Visbykøbmænd, som dominerede handelen på Vesterhavet i dette århundrede. Endnu i slutningen af 1300-tallet udgjorde Visby-gotlændingerne halvdelen af de Visbykøbmænd, som drev handel i Holland og Flandern. De to nationaliteter havde også hver deres kirke.

Den gotlandske borgerkrig imellem by og land i 1288 handlede ikke kun om handelsmodsætninger. Den såkaldte ”bondehandel” (bøndernes handel) ophørte stort set før 1200-tallet. Da bymuren, Visby ringmur, blev bygget omkring 1270, skete det af beskyttelseshensyn og med bøndernes godkendelse. Borgerkrigen skyldtes mere, at Visbyborgerne i år 1285 måtte tilpasse sig kong Magnus Ladelås’ krav om en skatteforhøjelse, hvilket foranledigede bønderne til at stationere en kontrollant i byen, hvilket omtales 1286. Da borgerne ikke kunne acceptere dette, indførte de 1287, efter at de 1285 begyndte at bygge et porttårn i den eksisterende bymur, told mod bøndernes handel i byen – og eftersom alt gotlandsk udenlandshandel udgik fra Visbys havn, blev det et hårdt slag mod bønderne. Det fik bønderne til at angribe byen. Krigen endte med, at Magnus Ladelås tog byens parti med det resultat, at byen blev selvstændig og fri fra bøndernes indflydelse. Selvom byen fik en bøde på 2.000 mark for uden kongens tilladelse at have ført krig og desuden havde opført en bymur rundt om byen.

Efterhånden blev Visby én af hanseforbundets vigtigste byer. I 1361 blev øen erobret af den danske konge Valdemar Atterdag efter Slaget ved Visby.

Øen spillede en vigtig strategisk rolle i især Kalmarunionens tid. Erik af Pommern holdt således i en årrække til på Gotland, efter at først Sverige (1437) og dernæst Danmark (1438) og Norge (1439) havde gjort oprør mod hans styre. Først i 1449 overgav han Gotland til Christian 1. I 1467 opsagdes lensmanden på øen, Iver Axelsen Thott, og indtil 1487 var øen i realiteten uden for dansk kontrol.

I 1645, efter næsten 300 år, blev Gotland igen svensk ved freden i Brömsebro, men under den Skånske Krig fra 1675 til 1679 blev øen atter besat af Danmark. Tidligt på foråret 1676 er den danske admiral Niels Juel undervejs med en eskadre for at erobre Rügen og Gotland. Uden at møde nogen modstand gjorde Juel den 29. april 1676 landgang i Klintehamn tre kilometer syd for Visby, Allerede to dage senere havde han tvunget Visbys fåtallige forsvarere til at kapitulere. Øen forblev under dansk herredømme til krigens slutning i 1679. Da danskerne efter freden blev tvunget til at rømme øen, sprængte den danske øverstbefalende Visborg Slot, et af Nordens største borganlæg, i luften. I sidste halvdel af 1600-tallet begyndte genopretningen af den ødelagte og voldsramte by. Dele af den forfaldne middelalderbebyggelse blev restaureret eller ombygget til pakhuse og boliger. Andre bygninger blev nedbrudt.