Christmas Island (Territory of Christmas Island)
![]() |
Øen er et ikke-selvstyrende territorium under Australien 2360 km NV for Perth og 500 km syd for Jakarta, Indonesien. Der bor 1.500 personer som primært bor på den nordlige del i byerne Settlement, Silver City, Kampong, Poon Saan og Drumsite. Hovedstaden er Flying Fish Cove og den australske regering udpegede i 2003 Evan Williams, som øens administrator. Øen har en forsamling bestående af 9 medlemmer, der mødes hvert andet år. Der findes ingen politiske partier.
Mange dyr og planter er endemiske for øen, og den er derfor af stor interesse for videnskabsfolk. Selv om der har været mineaktiviteter i mange år, er 65 % af øens 135 km² udlagt som nationalpark.
For ca. 60 millioner år siden dannede en undersøisk vulkan et bassin, som begyndte at vokse til en koralatol. For 20 millioner år siden sank atolen langsomt og der dannedes bryozokalk, og korallerne begyndte at vokse. Ti millioner år senere stoppede processen, og øen begyndte at dukke op over havoverfladen. Øens vulkaniske oprindelse kan ses i dalene og på stranden, hvor basaltklipperne kan ses.
Christmas Island ligger i det Indiske Ocean, 350 km syd for Java (ø) og 2.616 km nordvest for Perth. Øen er ca. 135 km² stor og består af en vulkansk kerne af den vulkanske bjergart trachyt, basalt og kalksten, der stammer fra skeletterne fra amøberarten (Foraminifera) og Stenkoraller (Scleractinia). Korallerne hæver sig fra en havdybde af 2.000 m og rager ca. 350 m over vandspejlet. Terrænet er steppeland med klipper langs kysten. Højeste punkt er Murray Hill (361 m).