Kort (geografi) - Californien (California)

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA. Målt på areal er Californien USA' tredjestørste stat efter Alaska og Texas. Californien kaldes også for The Golden State (den gyldne stat) efter den californiske "guldfeber" og statsblomsten guldvalmuen. Den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien er den eneste amerikanske delstat med et dansk navn.

Californien dækker den sydlige halvdel af den amerikanske vestkyst. Således er naboen mod syd Mexico. Mod nord ligger delstaten Oregon og mod øst indlandsstaterne Nevada og Arizona.

I 1804 blev Californien indlemmet i det spanske imperium som en del af Nyspanien. Efter Mexicos uafhængighedskrig blev området en del af Mexico. Under den Mexicansk-amerikanske krig 1846-48 erobrede amerikanske styrker en del af området, som under betegnelsen Californien den 9. september 1850 blev optaget som USA's 31. delstat.

Delstaten har indbyggere, hvilket svarer til 11 procent af USA's befolkning. Hovedstaden eller state capital er Sacramento med 460.000 indbyggere. Den er dermed langt fra én af de største byer. Mens de største byer ligger ved kysten, hvor også de fleste indbyggere bor, ligger Sacramento centralt inde i landet i en dal, der ligefrem hedder Central Valley. Los Angeles, San Diego og San Jose har alle over 1 millioner indbyggere. Da San Jose i 2010 kom op på over 1 million indbyggere, er Californien og Texas de eneste delstater i USA, der har tre byer med over 1 million indbyggere.

De største byer er Los Angeles, San Francisco, San Diego, San Jose, Inland Empire (Riverside–San Bernardino–Ontario), Bakersfield, Fresno, og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley, Hollywood, og Orange County.

Californien har en række naturseværdigheder, eksempelvis Yosemite National Park, Big Sur, Death Valley National Park, the Sierra Nevadas.

De første europæere til at udforske den californiske kyst var portugiseren Juan Rodríguez Cabrillo i 1542 og senere englænderen Francis Drake 1579. I slutningen af 1700-tallet oprettede spanske missionærer missionsstationer på Vestkysten. Da Mexico i 1810 opnåede uafhængighed, tilhørte Californien dette land. Missionsstationer kom i den mexicanske stats eje, og regeringen forbød missionærerne at operere i området, med det resultat at stationerne ophørte med at fungere.

Californien var oprindelig navnet på den nordvestlige del af det spansk-kontrollerede område i Nordamerika. En kortvarig Republik Californien blev grundlagt 10. juni 1846 og fik eget flag med stjerne og en brun bjørn. Uafhængigheden sluttede den 9. juli samme år, hvor et amerikansk krigsskib ankom til San Francisco Bay, og kaptajnen gjorde krav på området, som tilhørende den amerikanske Union. Efter den Mexicansk-amerikanske krig i 1847 blev området delt mellem USA og Mexico. Den amerikanske del blev i 1850 den amerikanske stat Californien, opkaldt efter en fiktiv ø i en roman fra 1600-tallet. I 1848 var indbyggertallet i den nordlige del af staten vokset til omkring 4.000 mennesker. Efter at man fandt guld i området, steg antallet af indbyggere eksponentielt.

Under den amerikanske borgerkrig stod Californien officielt på Nordstaternes side, men nogle soldater fra staten tilsluttede sig også Sydstaterne. I perioden 1900-1965 voksede befolkningen fra en million til at være den største befolkning i nogen amerikansk stat. I perioden fra 1965 frem til i dag ændrede befolkningens sammensætning sig afgørende, og nu bor der indvandrere fra mange forskellige lande i Californien.