Kort (geografi) - Bristol Airport

Bristol Airport
Bristol Airport er en lufthavn i North Somerset, 13 km sydvest for centrum af Bristol, i det sydvestlige England. Den åbnede i 1957 under navnet Bristol (Lulsgate) Airport.

I 2015 ekspederede den 6.786.790 passagerer og 68.074 flyoperationer. Især lavprisselskaberne easyJet og Ryanair havde meget fast ruteflyvning fra Bristol, ligesom charterselskaberne Thomas Cook Airlines og Thomson Airways fløj mange turister til sydlige destinationer.

I 1930 åbnede man Bristol (Whitchurch) Airport, som lå placeret fem km syd for centrum af Bristol. Denne fungerede som byens hovedlufthavn, indtil man åbnede den nuværende i 1957 på resterne af RAFs base.

Royal Air Force etablerede i 1940 en landingsbane 13 km sydvest for byen, hvilket blev starten på at de etablerede en base for trænings- og skoleflyvninger indenfor luftvåbnet. Stedet blev kaldt RAF Lulsgate Bottom. RAF forlod stedet igen den 25. oktober 1946. To år efter fik forskellige forening tilladelse til at benytte området til eksempelvis motorcykelrace og svæveflyvning.

Det britiske transportministerium gav i juni 1955 tilladelse til at den tidligere base kunne sælges til byen og private investorer for £55.000. Efter en del forberedelser, flyttede man i midten af april 1957 alt trafik fra Bristol (Whitchurch) til den nye med navnet Bristol (Lulsgate) Airport. Prinsesse Marina af Grækenland og Danmark indviede 1. maj 1957 officielt lufthavnen.

I 1958 investerede man omkring £200.000 på en ny lufthavnsterminal samt andet infrastruktur. Et nyt kontroltårn blev opført i 1962, og tre år senere forlængede man landingsbanen. I 1968 blev det første 460 m2 fragtterminal opført.

Lufthavnen skiftede i midten af 1997 navn til Bristol International Airport, og i november samme år købte selskabet FirstGroup 51% af aktierne i lufthavnen. Bystyret beholdte de sidste 49%. I marts 2000 åbnede man en ny terminal, og passagertallet passerede for første gang to millioner. Året efter blev et nyt kontroltårn og kategori 3 instrumentlandingssystem indviet.

I marts 2010 skiftede man navn til det nuværende, Bristol Airport.

 
 IATA Code BRS  ICAO Code EGGD  FAA Code
 Telefon +44 (0)870 121 2747  Telefax +44 (0)1275 474 886  E-mail
 Startside Hyperlink  Facebook  Twitter
Kort (geografi) - Bristol Airport
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland