Marokkos flag

Marokkos flag
Marokkos flag er et rødt flag med et grøn pentagram i midten. Størrelsesforholdet er 2:3. Skønt dagens flag blev taget i brug ved Marokkos uafhængighed fra Frankrig i 1956, har det også en langt ældre historie.

Frem til midten af 1600-tallet havde Marokko et helt hvidt flag, men under Alaouitedynastiet blev farven ændret til dyb rød, som er symbolet på profeten Muhammeds efterkommere. Det ensfarvede flag forblev uforandret til begyndelsen af det franske protektorat. I denne periode skabte rødfarvede flag en del forvirring, eftersom de nye kommuniststater også valgte rødt som hovedfarve på sine flag. Det blev derfor bestemt at nationalflaget skulle bære en grøn sekstakket stjerne i midten. Denne stjerne blev i 1915 ændret til en femtakket stjerne. Der er nogen usikkerhed hvorfor denne ændring fandt sted, men den gængse opfattelse er, at de fem takker på stjernen repræsenterer de fem søjler som islam bygger på, hvorimod den sekstakkede stjerne kunne forveksles med den jødiske Davidsstjerne.

Under det franske protektorat (1919-46) førte Marokko et koffardiflag baseret på den røde dug med det grønne pentagram, med den franske tricolore indsat i kantonen. I den spanske zone blev der i årene 1937-56 ført et helt andet koffardiflag. Dugen var også i dette flag rød, men pentagrammet var hvidt og sat i et grønt felt i kantonen. Disse flag forsvandt ved Marokkos uafhængighed i 1956.

Marokkos koffardiflag og orlogsflag er begge varianter af nationalflaget. Koffardiflaget har en gul krone i øvre hjørne ved stangen, mens orlogsflaget har fire gule kroner, en i hvert hjørne.

Nationalflag
Marokkos flag
Land - Marokko

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP2542007.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Marokko (berbiske sprog: Murakuc / Merruk, المغرب), er et land i Nordvestafrika. Det grænser op til Middelhavet mod nord, Atlanterhavet mod vest, Vestsahara mod sydvest og Algeriet mod øst. Marokko gør krav på de spanske områder Ceuta, Melilla og Peñon de Vélez de la Gomera og Vestsahara, som Marokko har besat. Hovedstaden er Rabat, mens Casablanca er landets største by. Det har et samlet areal på 439.850 km2 og et indbyggertal på ca. 36 millioner (2020 estimat).

Siden den første marokkanske stat blev grundlagt af i 788, har landet været underlagt en lang række dynastier. Monarkiet nåede et højdepunkt under almoraviderne og almohaderne. Mariniderne og saadierne fortsatte kampen mod fremmed indflydelse, og Marokko undgik som det eneste land i Nordvestafrika at blive erobreret af osmannerne. Det nuværende dynasti kom til magten i 1631. I 1912 blev Marokko delt mellem Frankrig og Spanien, men med en international zone i Tanger. Landet generhvervede sin uafhængighed i 1956. Det har siden da formået at sikre en høj grad af stabilitet og velstand sammenlignet med resten af regionen.
Kvarter (by) - Land
  •  Algeriet 
  •  Vestsahara 
  •  Spanien