Somali (sprog)

Somali (sprog)
Somali er et østkushitisk sprog inden for den afroasiatiske sprogæt. Det tales især i Somalia og tilstødende dele af Djibouti, Etiopien og Kenya. Udvandring, ikke mindst i forbindelse med borgerkrigen, har dog ført til at sproget tales overalt i verden, også i Danmark. Det skønnes at mellem 15 og 25 millioner mennesker taler somali.

Land
  • Djibouti
    Djibouti (جيبوتي, officielt: Republikken Djibouti) er en suveræn stat i det østlige Afrika.

    Djibouti ligger på Afrikas Horn. Det grænser op til Somalia (Somaliland) mod syd, Etiopien mod syd og vest, Eritrea mod nord og Det Røde Hav og Adénbugten mod øst. Landet har et areal på 23.200 km² og et indbyggertal på.
  • Etiopien
    Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ ), er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.

    Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Etiopien har aldrig været koloniseret af europæiske stater, og Kejserriget Etiopien varede fra ca. 1270 til det blev styrtet i 1974 af den marxistiske militærjunta Derg. Kristendommen kom til landet allerede på 300-tallet, og den etiopisk-ortodokse kirke omfatter 43 % af indbyggerne. 34 % af indbyggerne er muslimer.
  • Somalia
    Somalia (Soomaaliya; الصومال, ) er et afrikansk land beliggende på Afrikas Horn, kontinentets østligste punkt. Landet ligger mellem 12 grader nordlig og 1 grad sydlig bredde mellem 41 og 51 grader østlig længde. Hovedstaden er Mogadishu, hvilket er en havneby med internationale handelsforbindelser.

    Den nuværende regering ledes af præsident Hassan Sheikh Mohamud, som blev valgt til posten efter daværende præsident Mohamed Abdullahi Mohamed i 2022.