Fransk (sprog)

Fransk (sprog)
Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den Europæiske Union.

Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Fransk er også et af de internationale postsprog.

Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10.

Land
  • Benin
    Benin (officielt: Republikken Benin; République du Bénin) er en suveræn stat i Vestafrika. Benin har en smal stribe kyst i syd ud til Beninbugten og grænser herudover til Togo i vest, Nigeria i øst, og Burkina Faso og Niger i nord. Landet har tidligere været en fransk koloni og var indtil 1975 kendt som Dahomey.

    Benin har en strålende fortid som et rigt kongerige under navnet "Dahomey". Landet var centrum for slavehandel, og fra byen Ouidah blev der i adskillige år solgt og udskibet slaver i stor stil. Slaverne var primært fanger hentet fra nabolandene i forbindelse med fejder og krige.
  • Burkina Faso
    Burkina Faso er en stat i Vestafrika. Landet har ingen kystlinje og grænser til Mali mod nord, Niger mod øst, Benin mod sydøst, Togo og Ghana mod syd og Elfenbenskysten mod sydvest. Landets navn var indtil den 4. august 1984 Øvre Volta.

    Burkina Faso er godt 6 gange så stort som Danmark (274.000 km²) med en befolkning estimeret på 19.751.651 (juli 2018). Hovedstaden, der også er landets største by, hedder Ouagadougou og har en befolkning på omkring 2.2 million indbyggere.
  • Burundi
    Burundi (officielt Republikken Burundi) er et land i det centrale Afrika. Det grænser op til Rwanda mod nord, Tanzania mod syd og øst og Den Demokratiske Republik Congo mod vest. Ligesom nabolandet Rwanda, har landet haft mange stridigheder mellem befolkningsgrupperne hutu og tutsi; Burundi fik dog ikke nær så meget opmærksomhed som Rwanda i medierne. Stridighederne resulterede i en blodig borgerkrig, der varede fra 1993 til 2003.

    Hutuerne kom som det første folk til landet. Mellem 1300 og 1600 indvandrede tutsierne også. Tutsierne fik magten, da de rent fysisk er højere og stærkere end hutuerne på trods af at tutsierne var i undertal. Man lavede et kongedømme med tutsier som de ledende. Denne magtfordeling har foråsaget problemer og borgerkrige selv op i vor tid. I 1899 blev Burundi en tysk koloni. Den sene kolonisering skyldes, at landet ligger langt inde på kontinentet. I 1916 overtog Belgien kolonien, som følge af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. I 1962 blev Burundi et selvstændigt land. Kongen, som var tutsi, blev styrtet i 1966, men det lykkedes tutsierne at holde på magten og de dannede en republik. Problemerne mellem de to etniske grupper blev værre. I 1972 skete en voldsom massakre og op mod 80.000-100.000 hutuer blev dræbt, mens mange blev drevet på flugt. Tutsien Jean-Baptiste Bagaza overtog magten i 1976 og lovede at undertrykkelsen af hutuerne ville ophøre. Han lavede bl.a. jordreformer, men de slog ikke særlig godt igennem. Bagaza og hans parti gjorde styret til et etpartistat i 1981. Tutsierne besad stadig jorden og et oprør af hutuerne blev i 1988 voldsomt slået ned af hæren med mange tusinder hutuer til følge. I 2006 viser en undersøgelse at Burundi er verdens ulykkeligste land.
  • Cameroun
    Cameroun (Cameroun; Cameroon), officielt Republikken Cameroun (République du Cameroun; Republic of Cameroon), er en suveræn stat i Vest- og Centralafrika.

    Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kyst ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Miniafrika" pga. sine geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon mod sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som især er makossa og bikutsi og for sit dygtige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog.
  • Centralafrikanske Republik
    Den Centralafrikanske Republik (République centrafricaine; Ködörösêse tî Bêafrîka) er en suveræn stat i Centralafrika, der tidligere været en fransk koloni.

    Landet har ingen kystlinje og grænser til Tchad mod nord, Sydsudan og Sudan mod øst, Republikken Congo og den Demokratiske Republik Congo mod syd, og Cameroun mod vest.
  • Comorerne
    Comorerne er et land i det Indiske Ocean i Mozambique-kanalens nordlige udmunding mellem Madagaskars nordspids og det afrikanske kontinent. Pr. 2022 er der ca. 900.000 indbyggere på 2.034 km2

    Republikken Comorerne består af øerne Grande Comore, Anjouan og Mohéli, som er tre ud af de fire hovedøer i øgruppen Comorerne. Den sidste er Mayotte, som tidligere hørte til Republikken Comorerne, men i dag er et fransk departement. De fleste af øerne i øgruppen er små koralrev, men de fire hovedøer er af vulkansk oprindelse og udgør hovedparten af arealet. Øerne ligger på 12 grader sydlig bredde og 44 grader østlig længde.
  • Demokratiske Republik Congo
    Den Demokratiske Republik Congo (République Démocratique du Congo; fork. DR Congo) eller Congo Kinshasa er et land i Afrika. Landet hed Belgisk Congo før uafhængigheden i 1960 og Zaïre fra 1971 til 1997.

    Landet grænser til Centralafrikanske Republik og Sydsudan mod nord, til Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania mod øst, til Zambia og Angola mod syd og til Republikken Congo mod vest.
  • Djibouti
    Djibouti (جيبوتي, officielt: Republikken Djibouti) er en suveræn stat i det østlige Afrika.

    Djibouti ligger på Afrikas Horn. Det grænser op til Somalia (Somaliland) mod syd, Etiopien mod syd og vest, Eritrea mod nord og Det Røde Hav og Adénbugten mod øst. Landet har et areal på 23.200 km² og et indbyggertal på.
  • Elfenbenskysten
    Elfenbenskysten (Côte d'Ivoire) er en republik i den vestlige del af Afrika med et areal på 322.460 km². Landets højeste punkt er Nimba på 1.752 meter. Elfenbenskysten blev uafhængigt fra Frankrig den 7. august 1960.

    Yamoussoukro, den tidligere præsident Félix Houphouët-Boignys fødeby, blev først udnævnt til hovedstad i 1983. Tidligere var Abidjan hovedstaden, og denne er stadig det administrative og kommercielle center. De fleste lande har deres ambassader i Abidjan.
  • Forenede Arabiske Republik
    Forenede Arabiske Republik, forkortet FAR, var en union mellem Ægypten og Syrien i 1958-1961 samt den officielle betegnelse for Ægypten frem til 1971.

    Sammenlægningen af Ægypten og Syrien var tænkt som et første skridt i oprettelsen af en panarabisk nation og er det mest bemærkelsesværdige forsøg på at sammenlægge arabiske stater.
  • Gabon
    Gabon er et land i det vestlige Centralafrika. Landet har kystlinje mod Guineabugten, ligger på Ækvator og grænser til Ækvatorialguinea mod nordvest, Cameroun mod nord og Republikken Congo mod øst og syd. Landets hovedstad hedder Libreville.

    Gabon er et relativt lille land i afrikansk sammenhæng og landet ligger centralt placeret, lige under Ækvator. Skønt landets areal er på 268.000 km2 og dermed seks gange så stort som Danmark, så er landet meget tyndt befolket med en samlet befolkning på mindre end 1½ million mennesker. De største byer i landet er Libreville (578.156), Port-Gentil (109.163), Franceville (42.967), Oyem (30.870), Moanda (30.151), Mouila (22.469), Lambaréné (20.714), Tchibanga (19.365), Koulamoutou (16.222) og Makokou (13.571).
  • Guinea
    Guinea er en stat i Vestafrika, som ligger ud til Atlanterhavet. Guinea grænser til Guinea-Bissau, Senegal, Mali, Elfenbenskysten, Liberia og Sierra Leone. Byen Conakry er hovedstad.

    Mellem 1100 og 1400-tallet var det nuværende Guinea en del af Mali-imperiet, som strakte sig over en stor del af Sahel-området. I 1400-tallet indvandrede fulanierne gradvist til Fouta Djallon området. Med afslutningen af den Hellige islamiske krig i 1725 blev de oprindelige baga'ere fortrængt til kystregionen. Malinke i den østlige del af Guinea stammer fra det oprindelige Mali-imperium.
  • Madagaskar
    Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst. Med sine 590.000 km² er hovedøen, der også hedder Madagaskar, jordens fjerdestørste ø. Den blev adskilt fra Afrika for millioner af år siden. Den er befolket af mennesker af blandet afrikansk og indonesisk herkomst. Den er hjem for fem procent af verdens plante- og dyre-arter, hvoraf 80 procent er enestående for Madagaskar. Blandt de mest bemærkelsesværdige eksempler på biodiversitet er primaten lemuren, tre endemiske fugle-familier og baobab-træet. Det mest talte sprog på Madagaskar er Malagassisk.

    Øen er verdens ottende mest befolkede ø. Madagaskar hører til de 100 fattigste lande i verden. 80 % af befolkningen lever af landbrug.
  • Mali
    Mali, officielt Republikken Mali (fransk: République du Mali) er en indlandsstat i Vestafrika. Mali er det syvendestørste land i Afrika og grænser mod nord til Algeriet, mod øst til Niger, mod syd til Burkina Faso og Elfenbenskysten, mod sydvest til Guinea og mod vest til Senegal og Mauretanien.

    Dagens Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollerede Trans-Sahara-handelen: Ghanariget, Maliriget (som Mali er navngivet efter) og Songhai-Imperiet. Sent i 1800'erne kom Mali under fransk kontrol og blev en del af Fransk Sudan. Mali fik sin uafhængighed i 1959 sammen med Senegal, som Føderationen Mali. Året efter blev Føderationen Mali en uafhængig nation. Efter lang tid med etpartistyre førte et statskup i 1991 til en ny forfatning og Mali blev en demokratisk flerpartistat. I januar 2012 udbrød der et oprør i det nordlige Mali og den nye stat Azawad blev udråbt. Konflikten blev yderligere kompliceret af et militærkup i marts. Med støtte fra franske styrker generobrede regeringsstyrker kontrollen med det meste af området og der blev afholdt præsidentvalg i 2013.
  • Marokko
    Marokko (berbiske sprog: Murakuc / Merruk, المغرب), er et land i Nordvestafrika. Det grænser op til Middelhavet mod nord, Atlanterhavet mod vest, Vestsahara mod sydvest og Algeriet mod øst. Marokko gør krav på de spanske områder Ceuta, Melilla og Peñon de Vélez de la Gomera og Vestsahara, som Marokko har besat. Hovedstaden er Rabat, mens Casablanca er landets største by. Det har et samlet areal på 439.850 km2 og et indbyggertal på ca. 36 millioner (2020 estimat).

    Siden den første marokkanske stat blev grundlagt af i 788, har landet været underlagt en lang række dynastier. Monarkiet nåede et højdepunkt under almoraviderne og almohaderne. Mariniderne og saadierne fortsatte kampen mod fremmed indflydelse, og Marokko undgik som det eneste land i Nordvestafrika at blive erobreret af osmannerne. Det nuværende dynasti kom til magten i 1631. I 1912 blev Marokko delt mellem Frankrig og Spanien, men med en international zone i Tanger. Landet generhvervede sin uafhængighed i 1956. Det har siden da formået at sikre en høj grad af stabilitet og velstand sammenlignet med resten af regionen.
  • Mauretanien
    Mauretanien (officielt den Islamiske Republik Mauretanien, موريتانيا, ) er et afrikansk land, der grænser op til Algeriet mod nordøst, Mali mod øst og sydøst, Senegal mod sydvest, Atlanterhavet mod vest og Vestsahara mod nordvest.

  • Mauritius
    Mauritius (Maurice; Mauritiansk-kreolsk; Repiblik Moris, officielt: Republikken Mauritius) er en østat, der ligger 900 km øst for Madagaskar. Øen, der regnes med til Afrika, har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af grønne sukkerrørsplantager i okkerrød jord. Hovedstaden og den største by i Mauritius er Port Louis.

    Mauritius er også almindeligt kendt som Maurice og Île Maurice på fransk og Moris på mauritiansk-kreolsk.
  • Mayotte
    Mayotte er en ø og et fransk oversøisk departement (DOM) i den nordlige ende af Mozambiquekanalen i det Indiske Ocean mellem det nordlige Madagaskar og det nordlige Mozambique nær øgruppen Comorerne som den tidligere var medlem af. Øen er 34 km lang og har et areal på 375 km². I juli 2003 var indbyggertallet på ca. 178.000. Øens hovedstad hedder Mamoudzou. Tidligere (frem til 1977) var byen Dzaoudzi hovedstad.

    Mayotte er ligesom de nærtliggende Comorerne en vulkanø. Den rejser sig stejlt fra havet til en største højde over havet på ca. 660 m ved Mont Bénara. Der er to vulkanske centrer, Pic Chongui på 594 m mod syd og Mont M'Tsapéré på 572 m mod nord. Mont Bénara ligger mellem disse to.
  • Niger
    Republikken Niger er et land beliggende i det vestlige Afrika, navngivet efter Nigerfloden. Niger grænser op til Nigeria og Benin mod syd, Burkina Faso og Mali mod vest, Algeriet og Libyen mod nord og Tchad mod øst. En stor del af landet ligger i Sahelbæltet.

    Indtil koloniseringen var Niger en af de vigtigste handelsruter i Vestafrika, og store stammer som f.eks. Songhai, Mali, Gao og Hausa gjorde krav på området. Den franske kolonisering begyndte i starten af 1900-tallet, men franskmændene mødte modstand fra især nomadefolket Tuareg. I 1922 blev Niger en fransk koloni og blev en del af Fransk Vestafrika. I 1956 fik Niger igen politisk indflydelse, da Frankrig ophævede de ulige stemmerettigheder. Denne indflydelse øgedes yderligere i 1958, hvor Niger blev en selvstyrende stat under Frankrig. Den 3. august 1960 blev Niger selvstændigt.
  • Republikken Congo
    Republikken Congo eller Congo Brazzaville er et selvstændigt land i Afrika.

    Republikken var tidligere en fransk koloni og opnåede uafhængighed i 1960.
  • Rwanda
    Rwanda (officielt: Republikken Rwanda) er et land i det centrale Afrika. Det grænser op mod Den demokratiske republik Congo, Uganda, Tanzania og Burundi.

  • Senegal
    Senegal (Sénégal) er et land i Vestafrika. Grænselandene er Mauritania, Mali, Guinea, Guinea-Bissau, og Gambia.

    Senegal i føderation med Mali blev selvstændigt fra Frankrig 4. april 1960. Mali-Føderationen opløstes den 20. august samme år, hvor Senegal blev en helt selvstændig stat. I 1982 dannede Senegal og Gambia konføderationen Senegambia, men integrationen af landene blev aldrig gennemført, og unionen opløstes 1989.
  • Seychellerne
    Seychellerne (engelsk: Seychelles; fransk: Seychelles; seselwa: Sesel), officielt Republikken Seychellerne (engelsk: Republic of Seychelles; fransk: République des Seychelles; seselwa: Repiblik Sesel) er en østat, som ligger øst ud for det afrikanske fastland i det Indiske Ocean ud for Tanzanias kyst og nord for Madagaskar. Hovedøen er Mahé med hovedstaden Victoria, den næststørste ø er Praslin.

    Vigtige eksportvarer er tunfisk, rejer og kanel. Vigtige importvarer er diverse madvarer, tobak, olie og kemikalier. Vigtige handelspartnere er Singapore, Storbritannien og Yemen.
  • Tchad
    Tchad (Tchad; تشاد, Tšād), officielt Republikken Tchad (République du Tchad; جمهوريّة تشاد, Jumhūriyya Tšād), er en indlandsstat i Centralafrika. Landet grænser op til Libyen mod nord, Sudan mod øst, Centralafrikanske Republik mod syd, Cameroun og Nigeria mod sydvest, og Niger mod vest. Den nordlige del af Tchad ligger i Sahara-ørkenen. Tchad inddeles i tre større geografiske regioner: en ørkenzone i nord, et tørt sahelbælte i midten og en mere frugtbar savanne mod syd. Landet er opkaldt efter Tchad-søen, som er det største vådområde i Tchad og det næststørste i Afrika. Tchads højeste bjerg er Emi Koussi i Sahara, og den største by er hovedstaden N'Djamena. Tchad er beboet af over 200 forskellige etniske og sproglige grupper. De officielle sprog er fransk og arabisk og islam er den mest udbredte religion i landet.

    I begyndelsen af det syvende årtusind f.Kr. flyttede store grupper af mennesker ind i Tchad-sænkningen. I slutningen af det første årtusind f.Kr. kom og faldt en række stater og imperier i Tchads sahelbælte, hvor alle fokuserede på kontrol over de transsahariske handelsruter, som passerede gennem regionen. Frankrig erobrede området i 1920 og indlemmede det som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Under ledelse af François Tombalbaye blev Tchad selvstændig i 1960, men hans politik vakte misfornøjelse i den muslimske norddel af landet, hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965. I 1979 erobrede oprørerne hovedstaden og gjorde en ende på hegemoniet fra syd. Rebellernes ledere kom imidlertid i indbyrdes strid indtil Hissène Habré besejrede sine rivaler. Han blev styrtet i 1990 af sin general Idriss Déby. I de senere år har Darfur-konflikten spredt sig over grænsen fra Sudan og destabiliseret landet.
  • Togo
    Togo er en republik i Vestafrika. Landet har grænser til Ghana mod vest, til Benin mod øst og til Burkina Faso mod nord. Togos hovedstad, Lomé, ligger på kysten ved Guinea-bugten i den sydlige del af landet.

    Portugiserne ankom til Togo i slutningen af det 15. århundrede. Togo var et af de benyttede afrikanske handelssteder for den europæiske slavehandel. Togo var en tysk koloni fra 1884 frem til 1918, da det tyske Togoland af Folkeforbundet blev delt mellem Storbritannien og Frankrig. Det nuværende Togo blev efterfølgende fransk mandatområde/koloni og fik sin selvstændighed i 1960. Den resterende del af det tyske Togoland blev en del af Ghana.
  • Tunesien
    Tunesien (تونس, tr. Tūnis; Tunisie), officielt Republikken Tunesien (arabisk: الجمهورية التونسية, tr. al-Jumhūrīyah at-Tūnisīyah; fransk: République tunisienne) er et land i Maghreb-regionen Nordafrika. Det har et samlet areal på 163.610 km2. Landet grænser op til Algeriet i vest og sydvest, Libyen i sydøst, og Middelhavet i nord og øst. Tunesiens indbyggertal er ca. 11,4 millioner (2017). Dets navn er afledt af hovedstaden Tunis, der ligger ved Middelhavet.

    Tunesien er hjemsted for den østligste del af Atlasbjergene og den nordligste del af Saharaørkenen. Resten af landet består primært af frugtbar landbrugsjord. Tunesiens 1.300 km lange kystlinje omfatter bl.a. den afrikanske skillelinje mellem det vestlige og østlige Middelhav.
  • Ækvatorialguinea
    Ækvatorialguinea er en republik i Centralafrika med grænser mod Cameroun, Gabon og Bonnybugten (tidl. kendt som Biafrabugten) i Atlanterhavet. Det er et af Afrikas mindste lande. Landet har navn efter den historiske region Guinea og dets beliggenhed i Ækvatorialafrika.

    Øen Bioko blev opdaget i 1471 af den portugisiske opdagelsesrejsende Fernando de Póo og blev portugisisk koloni indtil den blev afgivet til Spanien i 1778. Fastlandsdelen af landet blev et spansk protektorat i 1885 og en koloni i 1900. Ækvatorialguinea blev selvstændigt i 1968 efter 190 år som den spanske koloni, Spansk Guinea.
  • Franske Sydlige og Antarktiske Territorier
    • 1 : Bassas da India

    • 2 : Europaøerne
  • Laos
    Laos (laotisk: ປະເທດລາວ, Pa Thēt Lāo; officielt Demokratiske Folkerepublik Laos, laotisk: ສາທາລະນະລັດ ປະຊາທິປະໄຕ ປະຊາຊົນລາວ, Sathalanalat Paxathipatai Paxaxon Lao) er en stat i Sydøstasien og medlem af ASEAN, der grænser til Vietnam, Cambodja, Thailand, Myanmar og Folkerepublikken Kina. anslås det at der bor 6.758.353 indbyggere i Laos. Hovedstaden er Vientiane (Viangchan), der anslåes at have (2013) indbyggere.

    Landets økonomi er mestendels præget af landbrug, industri bidrager til bruttonationalproduktet med omtrent 22% og servicesektoren med omtrent 25%.
  • Libanon
    Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien. Libanon omfatter et areal på 10.452 km2 og har ca. 6 mio. indbyggere. Landet har kystlinje til Middelhavet og grænser op til Syrien mod nord og øst og Israel mod sydvest. Trods sin forholdsvis ringe udstrækning er landskabet yderst sammensat og består af fire hovedområder: kysten, et bjergbælte nær kysten, Bekaa-dalen samt Antilibanon-bjergkæden og Hermonbjerget ved grænsen mod Syrien. Langs kysten er en smal stribe frugtbart lavland. Klimaet varierer fra subtropisk klima med varme somre og milde, regnfulde vintre ved kysten til meget tørkepræget inde i landet.

    Landet gennemgik en blodig og ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og Hizbollah i det omstridte Shebaa Farms område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og FN. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005.
  • Syrien
    Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden. Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.

    I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.
  • Vietnam
    Vietnam (Việt Nam), officielt Den Socialistiske Republik Vietnam (Cộng hòa xã hội chủ nghĩa Việt Nam), er et land, der ligger i Sydøstasien ud mod Det Sydkinesiske Hav. Grænselandene er Folkerepublikken Kina, Laos og Cambodja. Vietnam er medlem af ASEAN. Med en befolkning på over 95,5 millioner, er Vietnam det 14. mest folkerige land i verden. Området der i dag er kendt som Vietnam har været beboet siden den ældste stenalder, nogle arkæologiske udgravninger i Thanh Hóa-provinsen stammer angiveligt fra flere tusinde år tilbage.

    Vietnam blev koloniseret med resten af det Franske Indokina i 1800-tallet. Denne koloni blev besat af Japan under Anden Verdenskrig. Ved afslutningen af den Anden Verdenskrig brød det japanske lydregime sammen under Annams kejsere Bảo Đại og Việt Minh, derfor dannede man en regering i Hanoi bestående af kommunister, såvel som nationalister, denne regering var under ledelse af den kommunistiske leder Hồ Chí Minh.
  • Belgien
    Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa. Det grænser op til Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Luxembourg og Nordsøen. Belgien er et tætbefolket land. Det har et samlet areal på 30.528 kvadratkilometer (landareal 30.230) og et indbyggertal på. Belgien ligger på grænsen mellem det germanske og romanske Europa og er således hjemsted for to lingvistiske hovedgrupper: De nederlandsktalende flamlændere, som udgør omkring 59 % af befolkningen, og de fransktalende vallonere, som udgør cirka 41 %. Der findes desuden en lille gruppe tysktalende i den østlige del af landet.

    De moderne stater Belgien, Nederlandene (Holland) og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene. Foruden de nuværende Benelux-lande, omfattede dette område oprindeligt også mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland. Regionen blev på latin kaldt Belgica, som var afledt af navnet på den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet var det nuværende Belgien et blomstrende kultur- og handelscentrum. Fra det 1500-tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830, da Belgien løsrev sig fra Nederlandene, tjente Belgien i flere tilfælde som krigsskueplads for Europas stormagter. Landet blev derfor kendt som ”Europas slagmark”, hvilket yderligere blev forstærket under begge verdenskrige.
  • Frankrig
    Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 kilometer), til Surinam og til Sint Maarten.

    Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.
  • Grækenland
    Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

    Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
  • Guernsey
    Guernsey er en ø i den Engelske Kanal ud for Normandiets kyst, og er en del af Bailiwick of Guernsey, en britisk kronbesiddelse. Det er den næststørste af Kanaløerne, en øgruppe der ligger omtrent nord for Saint-Malo og vest for Cotentin. Jurisdiktionen består af ti sogne på øen Guernsey, tre andre beboede øer (Herm, Jethou og Lihou) og mange småøer og klipper. Guernsey er ikke en del af Storbritannien, selvom forsvaret og visse aspekter af internationale relationer håndteres af UK. Selvom Bailiwick of Jersey og Bailiwick of Guernsey ofte refereres til samlet som Kanaløerne, er "Kanaløerne" ikke en konstitutionel eller politisk enhed. Jersey har en separat relation til kronen fra andre kronbesiddelser Guernsey og Isle of Man, selvom alle holdes af monarken i Storbritannien. Øen har en blandet britisk-normannisk kultur, selvom britisk kulturel påvirkning er stærkere, med engelsk som hovedsprog og det britiske pund som primær valuta. Øen har også et traditionelt lokalsprog kendt som Guernésiais.

  • Italien
    Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen").

    De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
  • Luxembourg
    Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg, Grand-Duché de Luxembourg, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa. Det grænser til Belgien mod nord og vest, Tyskland mod øst og Frankrig i syd. Luxembourg har et indbyggertal på 626.108 og et areal på 2.586 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af de mindste suveræne stater i Europa.

    Officielle sprog er i dag fransk, Letzeburgsk (et med tysk beslægtet sprog) og tysk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2. Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sprog. Fra 1984 blev det lokale sprog, letzeburgsk, et officielt sprog, og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil var betegnet som en tysk dialekt. I grundskolen (bh.-6. klasse) tales letzeburgsk og skrives tysk, mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse), hvor undervisningen foregår på fransk.
  • Monaco
    Monaco, officielt Fyrstendømmet Monaco (Principauté de Monaco), er en suveræn bystat, land og mikrostat på Rivieraen i Vesteuropa. Frankrig grænser op til landet på tre sider, mens den sidste del grænser op til Middelhavet. Monaco er omkring 15 km fra statsgrænsen til Italien.

    Monaco har et areal på 2,02 km2, hvilket gør det til verdens næstmindste land efter Vatikanet. I 2018 havde landet på 38.682 indbyggere, hvilket giver en befolkningstæthed på 19.009 indbyggere per km2, der gør det til verdens mest tætbefolkede land. Monaco har en grænse på 5,47 km, verdens korteste kystlinjer på omkring 3,83 km (hvis man ser bort fra kystlinjeparadokset) og en bredde der varierer fra 1700 til 349 m. Det højeste punkt i landet er en smal sti kaldet Chemin des Révoires på skråningerne til Mont Agel, i Les Révoires Ward, der ligger omkring 161 moh. Monacos mest befolkningsrige Quartier er Monte Carlo og den mest befolkningsrige Ward er Larvotto/Bas Moulins. Ved hjælp af landvinding har Monacos landmasse blevet udvidet med 20 procent. I 2005 havde landet et areal på kun 1,974 km2 Monaco er kendt for at være det dyreste og rigeste sted på jorden som følge af landets skatteregler. I 2014 bestod 30% af befolkningen af millionærer (i amerikanske dollar).
  • Schweiz
    Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, italiensk Confederazione Svizzera, rætoromansk Confederaziun svizra). For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn Confoederatio Helvetica. Det samlede areal er 41.285 km2, landarealet 39.997 km². Arealet af vand er 1.288 km².

    Schweiz har eksisteret som en løs konføderation siden det 13. århundrede. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den 1. august 1291 på en eng i Rütli ved en edsaflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,73 mio. (31. december 2021), hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller konfessionelt en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; 41 procent af schweizerne er romerskkatolske, og 40 procent er protestantiske. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden Wienerkongressen i 1815 anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN. Schweiz er med en BNI per indbygger på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.
  • Vatikanstaten
    Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom. Vatikanstaten er med sine 0,44 km² og 1.000 indbyggere verdens mindste land målt på areal såvel som antal indbyggere.

    Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven. Statens øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra Avignon i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i Quirinalpaladset i selve Rom.
  • Canada
    Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika. Dets ti provinser og tre territorier strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Landet har to landegrænser. En mod USA i syd og nordvest (Alaska) med en samlet længde på 8.891 km, den længste i verden mellem to lande, og en anden mod Grønland og således Kongeriget Danmark (Hans Ø), med en længde på 1,2 km. Arealmæssigt er Canada med 9,98 millioner km² verdens næststørste land. Hovedstaden er Ottawa, og de tre største byområder er Toronto, Montreal og Vancouver.

    Indianere indvandrede som de første til det nuværende Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5000 år siden. De europæiske nordboere sejlede til østkysten af Canada i 1000-tallet.
  • Guadeloupe
    Guadeloupe er et fransk oversøisk departement i Caribien (DOM-ROM) bestående af en række øer med et samlet areal på 1.628 km². Øgruppen har 400.736 indbyggere og tilhører de Små Antiller. Øgruppen består af øerne Basse-Terre, Grande-Terre, la Désirade, Marie-Galante samt les Saintes. 10 % af arealet udgøres af nationalparken Parc national de la Guadeloupe og havreservatet Grand Cul-de-Sac Marin Nature Reserve.

    Den 7. december 2003 valgte beboerne på Saint-Barthélemy og Saint-Martin, for en status som en fransk kollektivitet (COM) adskilt fra Guadeloupe. Valget blev ratificeret ved lov den 21. februar 2007.
  • Haiti
    Haiti [ha'iti] er et land der grænser op til Den Dominikanske Republik og er beliggende på den vestlige tredjedel af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba. Landet er en tidligere fransk koloni og var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed. Hovedstaden er Port-au-Prince. Landet er en af de fattigste nationer på den nordlige halvkugle. Trods indsatser fra f.eks. FN er landet hæmmet af udbredt kriminalitet og politisk vold. Vigtige handelspartnere er USA, Canada og Japan. Vigtige importvarer er madvarer, levende dyr, råvarer og kemikalier. Vigtige eksportvarer er elektrisk udstyr, tekstiler og kaffe.

    Haiti var oprindelig en fransk koloni (Saint-Domingue), men efter et slaveoprør ledet af Toussaint L'Ouverture erklærede landet sig uafhængig af Frankrig i 1804. Befolkningen er, til forskel fra sit østlige naboland, hovedsagelig af afrikansk oprindelse.
  • Martinique
    Martinique er en ø og et fransk oversøisk departement (nummer 972) og en oversøisk region, som er beliggende i Caribien nord for Trinidad og Tobago. Øen har et areal på 1.128 km² og ca. 430.000 indbyggere. Hovedstaden er Fort-de-France. Martinique er ligesom Guadeloupe og Guyana en del af EU.

    Martinique var, med undtagelse af korte perioder hvor den var under britisk kontrol, fra 1635 til 1946, hvor den blev transformeret til et departement, en fransk koloni. I 1902 blev Martiniques daværende hovedstad, Saint-Pierre, ødelagt af et stort vulkanudbrud, og byens befolkning på ca. 30.000 omkom. De eneste to overlevende var byens skomager og en kriminel, der sad i byens fængsel.
  • Saint Vincent og Grenadinerne
    Saint Vincent og Grenadinerne er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller og er beliggende syd for Saint Lucia og nord for Grenada. Ud over hovedøen Saint Vincent hører der yderligere 31 øer til staten.

    De caribiske indianere gjorde hård modstand mod den europæiske kolonisering frem til 1700-tallet. Før den tid havde øen fungeret som skjulested for afrikanske slaver, som enten var flygtet fra naboøerne eller havnet der som følge af skibbrud. Disse blev som garifuna og blev ofte gift med lokale indianere.
  • Saint-Barthélemy
    Saint Barthélemy (også kendt under forkortelserne Saint Barts på engelsk og Saint Barth på fransk) er en lille ø i Caribien. Fra 2007 udgør den en fransk oversøisk kollektivitet. Før dette var den del af det oversøiske departementet Guadeloupe. På øen bor der cirka 6.800 mennesker, og det officielle sprog er fransk. St. Barths er kun 10 km lang og knap 4 km på det bredeste sted, i alt cirka 25 km² i størrelse.

    Denne lille ø var Sveriges sidste koloni. Kong Gustav III af Sverige byttede sig til den fra Frankrig i 1784. Næsten hundrede år senere, i 1878 solgte svenskerne den tilbage til franskmændene, men den dag i dag findes der mange spor fra svensketiden. Hovedstaden på øen er Gustavia, som blev opkaldt efter Gustav III.
  • Saint-Martin
    Saint-Martin er fransk collectivité d'outre-mer beliggende på den caribiske ø Saint Martin. Øen er delt med det hollandske Sint Maarten. Den franske del optager den nordlige halvdel af øen.

    Hovedstaden hedder Marigot, hvor der i 2006 boede 5.700 mennesker.
  • Saint-Pierre og Miquelon
    Saint-Pierre og Miquelon er en lille øgruppe i Nordamerika, der tilhører Frankrig. Den har status af oversøisk kollektiv. Hovedstaden hedder Saint-Pierre.

    Øgruppen blev et fransk département i 1976, men status blev ændret i 1985, da Saint-Pierre og Miquelon i stedet blev et territorium med særlig status (collectivité territoriale à statut particulier). Øgruppen er garanteret et begrænset selvstyre fra Frankrig. Saint-Pierre og Miquelon er ikke medlem af EU, men anvender euro som valuta.
  • Trinidad og Tobago
    Trinidad og Tobago er en østat beliggende i det sydlige Caribiske Hav, 11 km fra Venezuelas kyst. Landet består af de to hovedøer, Trinidad og Tobago, og 21 mindre øer.

    Inden øerne blev opdaget af Christopher Columbus i 1498 var de beboet af caribere og arawaker. Trinidad var spansk koloni fra 1400-tallet indtil øen blev indtaget af briterne i 1797. Under den spanske tid flyttede mange franskmænd til Trinidad. Også franske plantageejere fra de franske kolonier Martinique og Guadeloupe kom til Trinidad, hvor de påbegyndte dyrkningen af sukkerrør, kaffe og kakao. De medbragte afrikanske slaver.
  • USA
    USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

    Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
  • Fransk Polynesien
    Fransk Polynesien, fransk Polynésie française (mere formelt: Territoire de la Polynésie Française), tidligere benævnt Fransk Oceanien, er et oversøisk fransk land, som består af 118 øer i Polynesien i det sydøstlige Stillehav. Hovedstaden er byen Papeete på øen Tahiti.

    Fra 1946 til 2003 havde Fransk Polynesien status som et fransk oversøisk territorium (territoire d'outre-mer). Siden 2004 har Fransk Polynesien haft status som et fransk oversøisk land (pays d'outre-mer).
  • Ny Kaledonien
    Ny Kaledonien (fr. Nouvelle-Calédonie) er Frankrigs største oversøiske territorium. Hovedstaden hedder Nouméa. Ny Kaledonien har 208.000 indbyggere. Øgruppen står for 40 % af verdens nikkelproduktion.

    Landets oprindelige indbyggere, "kanakkerne", kom til øen cirka 4000 år f.Kr. Deres navn for øen er Kanaky. Spanske søfarere nåede øgruppen i 1500- og 1600-tallet, men det var James Cook som først navngav den i 1774. Mellem 1853 og 1897 anvendtes Ny Kaledonien af Frankrig som straffekoloni (først under kolonien Tahiti, efter 1860 som selvstændig koloni, der 1864 udvidedes med Loyalitetsøerne). I slutningen af 1800-tallet ejedes over 90 % af markarealerne af franske kolonister.
  • Wallis og Futuna
    Wallis og Futuna (fransk Collectivité des Îles Wallis-et-Futuna) er Frankrig oversøisk territorium (fr. collectivité d'outre-mer eller COM) i det sydlige Stillehav mellem Fiji og Samoa. Territoriet består af de tre tropiske vulkanøer Wallis (Uvea), Futuna og Alofi.

    Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af polynesiske folk fra Tonga-øerne, der oprettede de tre kongedømmer Uvea (på Wallis Island), Sigave (på Futuna) og Alo (på Alofi).
  • Argentina
    Argentina, officielt Den Argentinske Republik (República Argentina), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika. Landet grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine det ottende største land i verden, det fjerde største land i Amerika og det næststørste land i Sydamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina med indbyggere det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden verdens tredjestørste spansktalende land. Argentina består af 23 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets forbundshovedstad. Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod. Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".

    Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.
  • Fransk Guyana
    Fransk Guyana (eller Guiana, Guyane eller Guyane française på fransk) er et oversøisk fransk departement (département et région d'outre-mer, DOM-ROM) [1]. Guyana ligger på den caribiske kyst i Sydamerika. Hovedstaden i Fransk Guyana hedder Cayenne. Fransk Gyuana er ligesom Martinique og Guadeloupe en den del af DOm og tilhører dermed EU området.

    I Fransk Guyana finder man blandt andet ESAs [2] affyringscenter i Kourou og Djævleøen som en af tre kaldet 'Iles de salut'.