Kort (geografi) - Serbien (Serbia)

Serbiens flag

Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa. Tidligere var Serbien et selvstændigt kongedømme, efterfølgende en delrepublik i den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, dernæst en del af Serbien og Montenegro, for så igen at blive selvstændigt.

Republikken Serbien, som har et areal på 77.474 km², består ud over det geografiske område Serbien af den autonome provins Vojvodina. Kosovo er formelt en del af Republikken Serbien, men erklærede sig i 2008 uafhængig og er i dag de facto uafhængig af Serbien. Hovedstaden i republikken Serbien er Beograd. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine.

Indtil 3. juni 2006 indgik Serbien i en konføderation med Montenegro. Efter at Montenegro holdt folkeafstemning den 21. maj 2006, er begge lande nu igen selvstændige stater. Der var en overgangsperiode på 50 dage for at gennemføre delingen mellem disse to stater inden selvstændigheden trådte i kraft.

Den 6. juni 2006 kl. 11:55 blev det fælles flag for Serbien og Montenegro taget ned under tonerne af nationalsangen "Hej Sloveni", og kl. 12:00 blev det serbiske flag hejst under tonerne af den serbiske nationalmelodi.

Serbiens økonomi består af en meget stor tertiærsektor.

I det 7. århundrede indvandrede slaviske serbere, der blev kristne i det 10. århundrede, og de kom efterfølgende skiftevis under byzantinsk og bulgarsk overherredømme. De dannede den selvstændige stat Serbien i 1159, som blev kongerige i 1217. Under Serbien forenedes efterhånden alle serbiske folkestammer, og en tid hørte også Nordgrækenland og Bulgarien under Serbien, hvis konge Stefan Dušan i 1346 tog titlen zar. Zarriget Serbien bestod under Stefan Dušan fra 1331-55, og hans efterfølger Stefan Uroš V (også kaldet "den svage") 1355-1371.

I slutningen af 1300-tallet erobrede osmannerne Serbien, da serberne, og deres allierede, blev slået i Slaget på Solsortesletten den 28. juni 1389. Efter slaget fik ridderen Miloš Obilić den osmanniske sultan til at tro, at han var overløber – han knælede foran sultanen og jog en dolk i hans hjerte, hvorefter han blev halshugget. Derefter forblev osmannerne i Serbien i 500 år, hvorefter Serbien befriede sig selv fra tyrkerne.

I det 17. og 18. århundrede var Serbien gentagne gange krigsskueplads under kampene mellem Østrig og det Osmanniske rige. I 1804 gjorde serberne oprør og fik selvstyre under en kristen fyrste i 1812. I de følgende år svækkedes landet ved tronstridigheder mellem slægterne Obrenović og Karadjordjević. Efter en krig med det Osmanniske Rige blev Serbien selvstændig i 1878, og i 1882 tog fyrsten kongetitel.

Den 6. november 1903 myrdedes Serbiens kong Alexander 1. Obrenović og dronning Draga af en officersgruppe, hvorefter Peter 1. Karadjordjević blev konge. I de følgende år førte Serbien pro-russisk politik og arbejdede for en forening af de sydslaviske områder i Østrig-Ungarn med Serbien. Den 13. marts 1912 indgik Serbien og Bulgarien hemmeligt forbund mod det Osmanniske Rige.

Fra den 18. oktober 1912 til den 3. december 1912 førtes den 1. Balkankrig, og i dagene 28-31. oktober 1912 kom det til serbisk sejr over osmannerne ved byen Kumanovo, som i dag ligger i Makedonien. Fra den 3. februar 1913 til den 23. april 1913 førtes den 2. Balkankrig. Fra den 30. juni 1913 til den 10. august 1913 førtes den 3. Balkankrig. Officielt regnes den 2. og den 3. Balkankrig som den 2. Balkankrig, mens befolkningen i Makedonien (og på Balkan) har delt den i 2. og 3. Balkankrig på grund af den korte våbenstilstand mellem disse to krige.