Kort (geografi) - Schweiz (Switzerland)

Schweiz' flag

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, italiensk Confederazione Svizzera, rætoromansk Confederaziun svizra). For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn Confoederatio Helvetica. Det samlede areal er 41.285 km2, landarealet 39.997 km². Arealet af vand er 1.288 km².

Schweiz har eksisteret som en løs konføderation siden det 13. århundrede. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den 1. august 1291 på en eng i Rütli ved en edsaflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,73 mio. (31. december 2021), hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller konfessionelt en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; 41 procent af schweizerne er romerskkatolske, og 40 procent er protestantiske. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden Wienerkongressen i 1815 anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN. Schweiz er med en BNI per indbygger på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.

Mens alperne besætter størstedelen af territoriet, er den schweiziske befolkning på ca. 8,7 millioner koncentreret for det meste på plateauet, hvor de største byer og økonomiske centre ligger, blandt dem Zürich, Genève og Basel. Disse byer er hjemsted for flere kontorer fra internationale organisationer såsom FIFA s hovedkvarter, FN s næststørste kontor og hovedbygningen for Bank for International Settlements.

Navnet Schweiz kommer fra Schwyz, der var det ene af de tre oprindelige områder i edsforbundet, og er i dag navn på en af kantonerne. I edsforbundenes krige mod Habsburgerne spillede tropperne fra Schwyz en vigtig rolle. Samtidig havde schwyzerne en stor betydning for den europæiske forretning med lejesoldater. Efter slaget ved Sempach i 1386 blev navnet Swiz eller Sweiz legendarisk: tyske og østrigske historikere benyttede nu denne betegnelse for alle i edsforbundet. Det første vidnesbyrd om dette findes i et retsdokument fra Sigismund i 1415, hvori Schweizere omtales.

Medlemmerne af edsforbundet anvendte imidlertid ikke navnet før efter afslutningen af Schwaben-krigen i 1499, hvor de begyndte at anvende navnet i trods mod det, andre brugte som skældsord for edsforbundet. Officielt benyttede man dog fortsat betegnelsen »edsforbund«. Først i det 18. århundrede begyndte historikeren Johannes von Müller at betegne edsforbundets indbyggere som »schweiziske edsforbundsmedlemmer« – Schweizerische Eidgenossen. I 1803 blev begrebet først gang anvendt i forfatningen og dermed officielt anerkendt.

Betydningen af navnet Schwyz er ukendt, og da det ikke er muligt at forklare navnet ud fra alemannisk eller latin, skal oprindelsen til navnet sandsynligvis findes fra tiden, før romerne bosatte sig i området. Historikere fra det 15. og 16. århundrede beretter, at folket fra Schwyz var indvandret fra nord på grund af en stor hungersnød. Sagnet fortæller, at Suit besejrede sin bror Schejo i en tvekamp, og at han derfor måtte lægge navn til det nyerhvervede land. I 972 har man første vidnesbyrd om en by, der kaldes Suittes. Navnet kan muligvis stamme fra gammel højtysk swedan, der betyder ‘at brænde, at svide’ (jf. dansk/svensk svide, islandsk svíða), hvilket kan referere til svedjebruget og skovrydningen for at gøre plads til bebyggelsen.