Kort (geografi) - Iran (Islamic Republic of Iran)

Irans flag

Iran, officielt Den Islamiske Republik Iran , er et land i det vestlige Asien. Iran grænser op til Armenien, Aserbajdsjan og Turkmenistan i nord, Afghanistan og Pakistan i øst samt Tyrkiet og Irak (Regionen Kurdistan) i vest. Iran har en kystlinje, der i nord går langs det Kaspiske Hav og i syd langs Den Persiske Bugt og Omanbugten. Landet består af et areal på 1.648.195 km² og er den næststørste nation i Mellemøsten, og den 17. største i verden; med over 81,6 mio. indbyggere er Iran verdens 18. mest folkerige nation.

Iran består hovedsageligt af bjerge og sletter beliggende i de centrale områder af landet. De flade, dyrkbare områder ligger på kysten til Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf. Klimaet i Iran varierer betydeligt mellem højlandet, hvor det er koldt og ofte sner, i forhold til lavlandet, hvor det kan blive op til 40-50 grader. Iran har ofte været ramt af kraftige og ødelæggende jordskælv. På grund af olieudslip under Golfkrigen er Den Persiske Golf stadig meget forurenet. Udslip af CO, NOx og partikler fra biler, har sammen med forurening fra olie- og tungindustrien svækket luftens kvalitet, især i byerne. Teheran, der er hovedstaden i Iran, regnes som en af verdens mest forurenede byer.

Indtil Den iranske revolution i 1979 var Iran sammen med Israel USA's hovedallierede i Mellemøsten, men efter etableringen af præstestyret ser USA og store dele af den øvrige verden Iran som en strategisk hovedfjende. Irans styreform er en blanding af præstestyre og demokrati. Den åndelige leder er landets øverste leder og kan bl.a. ophæve beslutninger, som er truffet af præsidenten og parlamentet. Desuden kontrollerer han retsvæsenet, radio, tv, politi- og militærstyrker. Hverken præsterne eller den åndelige leder er valgt af folket, mens præsidenten og parlamentet vælges for fire år ad gangen. Den iranske grundlov fra 1979 slår fast, at islamisk lov, sharia, står over alle andre love i samfundet. Det er Vogternes Råd, der består af seks præster udpeget af den åndelige leder og seks jurister udpeget af parlamentet, som har ansvaret for at overvåge dette.

Iran bliver ofte beskyldt, af især de amerikanske myndigheder, for at være i færd med at udvikle atomvåben. Iran, som er i gang med opførelsen af sit første atomkraftværk i samarbejde med Rusland, afviser påstandene og hævder, at deres ambitioner i forhold til atomkraft kun er fredelige. Ytringsfrihed og retten til at organisere sig i Iran er meget begrænset, og myndighederne kritiseres for brug af fundamentalistiske straffemetoder ved lovbrud, som for eksempel piskning, afhugning af lemmer og stening til døde.

Hovedparten af Irans eksport er baseret på olie og gas, og landets olieforekomster samt landets strategiske placering har i årenes løb skabt en række problemer både nationalt og internationalt. I midten af 1970'erne kom der en lov om fuldstændig nationalisering af olieindustrien, og det har siden været Irans vigtigste indtægtskilde, kontrolleret af det statsejede selskab National Iranian Oil Company. Øgede investeringer i landbrugssektoren har forbedret eksport af landbrugsprodukter, men landet er stadig afhængigt af import af mad. Hindringer, såsom store underskud i den offentlige sektor og praktisering af islamisk lov også inden for økonomien, har vanskeliggjort Irans deltagelse på verdensmarkedet.

Den amerikanske regering har siden 1995 opretholdt en handelsembargo mod Iran. Årsagen til dette er dels mistanken om et iransk atomvåbenprogram samt påstandene om, at Iran støtter blandt andet den libanesiske shiamuslimske militære organisation, Hizbollah. Iran har et anstrengt forhold til USA og Israel, og det er blandt andet officiel iransk politik, at den jødiske stat skal ødelægges.

Iran er et land uden en titulær hovedgruppe på grund af en etnisk talt meget sammensat befolkning, med en kulturel og sproglig mangfoldighed der er forenet under en samlet national identitet baseret på standardiseret Farsi som et fælles sprog.

Dette omfatter elleve territorialt baserede etniske grupper: persere, aserbajdsjanere, kurdere, lorere, bakhtiarer, balutsjer, mazandarani, gilakker, semnani, arabere og turkmenere.

Eksempler på etniske bosættelser i landet er Ardakan og Meybod (perser), Tabriz og Maragheh (aserbajdsjaner), Borujerd og Douroud (lorer), Shahre Kord og Lordegan (bakhtiarer), Piranshahr og Islamabad Gharb (kurder), Zahidan og Zabul (balutsjer), Ahvaz og Shadegan (araber), Gorgan og Gonbad (turkmener), Amol og Babol (mazener), Roudsar og Ramsar (gilakker) samt Semnan og Damghan (semnanere).

I Medien regerede en akhæmenidisk æt som lydkonger i "Parsua", et område syd for "Urmiasøen" (persisk: Daryacheh-ye Orumìyezh). Kyros den Store af denne æt gjorde Parsua selvstændigt og underlagde sig i år 557 f.Kr. hele det mediske rige og udnævnte sig til "Kong Kyros den Store stifter af det akhæmenidiske dynasti (557 f.Kr.-331 f.Kr.) og grundlægger af det persiske rige". Navnet Persien stammer fra området, som Kyros den Store selvstændiggjorde som sit land, og hvor han tidligere havde været lydkonge.